samtale om depression.

Kære pige på 15 år, 

Først og fremmest hvor er det godt, at du selv er bevidst om, at du har brug for hjælp til at få det bedre.

Det kan føles rigtig svært at tale med andre om, at man har det svært, fordi man netop kan synes, at det er et tegn på svaghed.
Men det er det på ingen måde, det er nærmere et tegn på styrke at være bevidst om, at man har brug for hjælp. At tale om det kræver styrke og mod - så du er stærk, når du vælger at tale og skrive om det, du er stærk hver dag du kæmper det bedste du kan på dagen. 

Det lyder rigtig godt, at du kan tale med din bedste ven og din kæreste om det, da det er vigtigt at dele det med nogle. 

Jeg tænker dog, at det også er vigtigt for dig, at tale med nogle andre end dem om det. Du skriver, at din ven og kæreste selv har det dårligt, hvilket gør at de måske ikke har overskud til at hjælpe. Det er selvfølgelig rigtig dejligt at kunne dele sine tanker med nogle, der har det på samme måde som én selv, og derfor måske forstår det. Så selvfølgelig skal du fortsat også tale med dem, hvis du får det bedre af det.

Du har taget et vigtigt valg, når du snakker med en voksen - som vil lytte og hjælpe dig. Det lyder rigtig godtt, at du og din kontaktlærer snakker sammen hver mandag. Det skal I helt bestemt fortsætte med.

Selvom det kan være svært, skal du prøve at være åben overfor ham og fortælle ham om dine tanker og bekymringer. Det er ok, at du ikke åbner op for det hele, især i starten kan du have brug for at finde ud af, hvordan du har det i samtalerne. Jeg er tænker, at han synes, du er stærk og uanset hvad, så vil han gøre hvad han kan for at hjælpe dig med at få det godt igen.
For ham er du ikke nogen byrde. Han er voksen og er din kontaktlærer for at hjælpe dig. Du skal ikke bekymre dig om, om han kan “klare” at høre om dine tanker, for det kan han.
Jeg er sikker på, at han vil prøve at hjælpe dig.

Du skriver, at det er svært for dig at fortælle ham det hele. Kunne det være en mulighed at skrive det ned i stedet? Måske du kunne skrive dine tanker ned hver uge, så kan du tage det med, når I skal tale sammen. Du kan enten læse det højt for ham, eller han kan bare læse det. Det kan nok gøre det lidt nemmere for dig at åbne op og tale om det. 

Måske kunne du også tale med dine forældre eller en anden voksen i din familie om det? Det er rart at dele med nogle, der er tæt på én, og som man stoler på. Måske vil de også kunne støtte og hjælpe dig med at få det bedre.

Du kan også kigge ind på rådgivnigen for selvskade på: http://www.lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/jeg-skader-mig-selv/ - her kan du læse og få rådgivning. Her kan du blandt andet få råd til, hvordan man kan få tankerne over på noget andet end at cutte og meget mere. 

Jeg håber, at du vil tale og åbne lidt op hos din kontaktlærer og måske skrive det til ham, hvis det gøre det nemmere for dig.

Mange tanker fra
BørneTelefonen