Kære pige
Tak for dit brev. Jeg synes, det er godt, du har skrevet her til, og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det virker som om, du er meget fornuftig, og at du har forstået at ændre dit liv i meget væsentlig grad. Du har begrænset sårpilleriet, og du er begyndt at åbne dig mere, når du er sammen med andre.
Det, tænker jeg, er rigtig godt, og det virker som om du er på vej.
Du skriver ikke, om der er andre voksne omkring dig, der mon har en fornemmelse af, at du har det svært...?
Har du mon fortalt andre, at dit sårpiller stadig plager dig? Har du mon nogen idé, om dine lærere i skolen ved, hvordan det er at være dig...? Hvis du magter det, så tænker jeg, det ville være godt, hvis du kunne fortælle en voksen, som du har tillid til, hvordan du har det, for du har brug for hjælp til at komme videre i den gode udvikling, du er i.
Ville du mon kunne vise dit brev og mit svar til en voksen, du har tillid til? Det tror jeg ville være et meget godt udgangspunkt for en samtale om dine tanker. Jeg tænker også på, om det mon kunne være muligt for dig at kontakte den psykolog, der tidligere har hjulpet dig? Eller få en sød voksen til at hjælpe dig med det?
Jeg ved, at andre har fået hjælp til at holde op med at pille i sår, ved at snakke med en psykolog. Det kan være blevet en vane, som er så svær at stoppe med, at der er brug for, at du får hjælp til det. Så selv om du er sej og søger gode forslag her i brevkassen, så tror jeg også, det kunne være godt, hvis nogen hjalp dig. Jeg tænker også, at du måske kunne snakke med en rådgiver om, hvad du kan gøre? Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på telefon nummer 116111. Det er gratis, og du kan være anonym. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
