Psykisk vold

Kære pige på 17 år,

Hvor er det godt, at du er begyndt at kunne mærke, at det ikke er ok, sådan som din far er overfor dig/jer. For det er det virkelig ikke.

Det er desværre normalt, at der kan gå mange år, før man begynder at undre sig, over de ting der sker i hjemmet. Det er jo ens forældre, og man elsker dem. Måske har det været sådan i så mange år, at man tænker; ”Det er bare sådan det er hjemme hos os”. Og så er det måske først, når man selv bliver ældre, og ved hvad der er forkert og rigtigt at gøre, at man forstår, at det ikke var okay. Sådan er det for mange børn og unge, i situationer der ligner din.

Ens forældre skal give deres børn kærlighed og omsorg. Og få én til at tro på sig selv. Det lyder desværre ikke som om, at det er det, din far gør lige nu.

Du skriver, at han nogle gange kan være rigtig sød. Andre gange er han det bare virkelig ikke. Det kan være rigtig utrygt, at det er sådan. Og sådan skal det ikke være. Det lyder som om, at din far har brug for hjælp til at blive bedre til at passe på dig. Men det er ikke dig, der skal hjælpe ham. Du er barnet. Du er ung, og skal have lov til at leve dit ungdomsliv, præcis som du vil.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært, at tale om. Men jeg tror at du er nødt til det. Det er virkelig vigtigt, at du husker på, at det ikke er dig der gør noget forkert. Tværtimod. Det har stået på mange år ja, men det skal stoppe nu. 

På BørneTelefonen taler vi med mange børn og unge, der tænker, at det er helt uoverskueligt at skulle fortælle om det, der er svært. Man har en masse følelser i klemme, som du også beskriver. Og man er måske bange for, hvad der sker. Det er forståeligt. Måske kan du allerede nu mærke, en lettelse over at have skrevet et brev herind? Måske har du en ny fornemmelse, når du har læst svaret her? Du behøver ikke at gøre noget lige med det samme. Du bestemmer, hvornår du er parat. Men måske kan det hjælpe at vide, at det der foregår, ikke er okay. Og at det er muligt at få hjælp? Måske kan næste skridt være at tale med rådgiver på BørneTelefonen om, hvordan man kan få hjælp? Man kan også skrive på sms og chat. 

Du lyder som en virkelig sej og stærk pige. Men den slags, du beskriver, skal man ikke klare helt alene. 

Måske kan du også tænke lidt over, om der er en voksen, som du føler dig tryg ved? Det kan være en fra din familie, en venindes mor, en lærer?
Hun/ham ville kunne hjælpe dig og dine søskende. Og de vil måske kunne hjælpe med, at jeres familie får noget støtte. 

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste!

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen