Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med generthed og dårlig selvtillid

Hej! Jeg skal starte på efterskole om nogle dage og er bekymret for hvordan det vil gå. Jeg er lidt genert. Jeg har heller ikke god selvtillid.

Jeg har lidt problemer med mit udseende, men mest omkring min personlighed. Eller mest om folk synes om mig. Jeg kan ikke helt forklare det.

Jeg er i en kristen familie. Min mor og far er fine forældre, selvom min far skælder mig meget ud.

Jeg har svært ved at vide, hvad der er skyld i min generthed. Men jeg tænkte at hvis I hjalp mig med hvad man kan kigge efter når man finder ud af det, ville jeg kunne bruge det til at bekæmpe min generthed. Også hvis I har andre tip dertil. Eller tip til det sociale på efterskolen. Jeg tænker at lav selvtillid er normalt hos piger i min alder, men I må også gerne hjælpe mig til at jeg kan gøre noget der øger den.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Flot at du skriver om din generthed på sådan en ærlig måde. Jeg kan godt forstå, du er lidt usikker på din generthed, nu hvor du skal starte på efterskole og møde en masse nye.

Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt, du har fået plads på en efterskole, og du har sikkert været i gang med efterskolen et par uger, når du får dette svar.

Tit er det sådan, at efterskoler arbejder meget med de unge på sådan en måde, at man lærer at give plads til alle, og dem, som man ikke synes så godt om, skal man prøve at være nysgerrige på at lære at kende. Jeg tænker, at hvis man er lidt genert, så er efterskole et rigtig godt sted at øve sig i at komme ud af sin generthed.

Men når så alt det er sagt, skal du vide, at du slet ikke er den eneste, der er genert og lidt nervøs for at starte på efterskole. Det er helt normalt, at ens mave og krop er så spændt på alle de nye mennesker, lærere, værelseskammerater osv., man skal ud og forholde sig til. Det er også helt normalt at have en smule hjemve de første uger. Det er et stort mod, man har som ung, når man har sagt ja til at tage på efterskole.

Du spørger, om vi har nogle råd til generthed. Jeg tænker, det bedste du kan gøre er at øve dig i at gøre nogle af de ting, som er svært pga. din generthed. Lav små aftaler med dig selv om, at i dag skal du gøre en ting, som er lidt svært. Langsomt vil din krop finde ud af, at det ikke var så svært, som dine tanker havde gjort det, og du vil på den måde kunne hjælpe din generthed lidt på vej.

Du har ret i, at det er helt normalt at være lidt usikker på sig selv i din alder, fordi der sker så mange forandringer fysisk og psykisk. Man skal til at lære sig selv at kende med de forandringer, der sker. Ens kammerater ændrer sig også, og man skal ud og begynde et nyt kapitel i sit liv - langt fra den trygge folkeskoleverden. Så det er rigtig meget, der sker lige nu. Og det er helt normalt at være usikker på.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig
Jeg ønsker dig alt held og lykke på din efterskole og håber, du får et rigtig godt år.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat