Kære pige på 9 år.
Tak for dit brev. Hvor er jeg glad for, at du har skrevet herind, for jeg kan godt forstå, at det må være svært, når du føler, at du ikke rigtig kan være dig selv overfor dine klassekammerater. Jeg håber, at mit svar måske kan give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du kan ”være dig selv”.
Selvom det burde virke som det letteste i hele verden at være sig selv, så kan det faktisk være svært. Og det bliver kun sværere, hvis man aldrig rigtig får sagt det, man mener. Så kan man komme til at føle, at ens "indre" (de tanker og følelser, man har) og ens "ydre" (den måde, man er på overfor andre) ikke passer helt sammen.
Det er jo ikke meningen, at man skal gå at være en anden. Du skal med andre ord finde en måde, hvorpå du kan øve dig på at blive bedre til at få sagt, hvad du mener. Du skriver, at du er meget populær i klassen – og måske føler du også, at du har et ”ekstra” ansvar i forhold til alle de piger, som gerne vil lege sammen med dig.
Men du skal huske, at så længe man er en god kammerat, er der ingen, der forventer, at du skal kunne lege med alle på én gang. Det kan man ikke altid.
Indimellem er det godt, når man leger sammen i større grupper, for det er med til at gøre, at klassen har et godt fællesskab - og det er vigtigt. Men det er også vigtigt, at man kan lege i mindre grupper. Det har man brug for, og det er helt naturligt. Hvis du er bange for, at de andre vil blive kede af det, kan du måske tale med din klasselærer om det. Han/hun har måske nogle gode idéer til, hvordan I kan lave nogle aftaler i klassen, så man lærer, at man ikke bliver holdt udenfor, hvis der er 2-3 personer, der leger alene. Bare man skiftes til det.
Jeg ved fra andre skoler, at man kan ønske ”alene”-aftaler i nogle frikvarterer. Det bliver så sagt højt i klassen, hvem der leger sammen i frikvarteret. Det betyder, at de 2-3, der leger sammen, må lege sammen i frikvarteret uden at andre skal være med. I alle de andre frikvarterer (hvis der ikke er blevet lavet alene-aftaler), så skal legene være åbne, så ens klassekammerater kan være med. På den måde kan din lærer altså være med til at styre, at der ikke er nogen, der skal føle sig udenfor, men også lære jer, at det er helt ok, at man indimellem har brug for nogle lege-aftaler, hvor der ikke er lige så mange med. Det var en idé, som du måske kan tale med din lærer om, hvis du har lyst til det?!
Tilbage til det med at sige sin mening, for det har du jo også brug for at få et par råd til. Så synes jeg, at du skal øve dig stille og roligt. Den første lille øvelse kan være, at du forestiller dig en situation, hvor en af dine klassekammerater siger sin mening. Forestil dig så, hvordan du og dine andre klassekammerater vil reagere. Synes I, det er åndssvagt eller synes I måske, at det er sejt, at der er en, der siger, hvad han/hun mener? Det kan også være at øve sig i at høre sig selv sige tingene højt? Fx sige til dig selv; 'hvad synes du om 1D nyeste sang?' og svare; ' jeg synes den er...fordi....
Måske siger du allerede din mening, måske ikke så tydeligt som du ønsker? Prøv at lægge mærke til, om du siger din mening i nogle situationer, hvor du ikke selv har lagt mærke til det? Det gætter jeg på, at du gør. Tænk over, hvordan du gør det og hvad det er du har en mening om.
De fleste mennesker synes faktisk, at det er rigtig fedt, når nogen siger sin mening. Så længe man tager hensyn til andre, så der ikke er nogle, der bliver kede af det. Du kan måske prøve stille og roligt at sige, hvad du mener. Fx næste gang I skal finde på en leg eller hvis I taler om et eller andet, som I fx har set i TV’et. Måske vil du opdage, at de andre bare synes, at det er interessant at høre, hvad du mener – også selvom det måske ikke lige er det, de selv mener?! Det er i hvert fald et forsøg værd. Hvis det bliver for svært, kan du måske også prøve at tale med din lærer eller en pædagog - eller måske dine forældre eller en anden voksen, som du måske selv har i tankerne. Det kan være, at de kan hjælpe dig med at lave små "udfordringer", hvor du øver dig på at få sagt det, du mener... Så kan I også tale om, hvordan det går - og hvordan de andre reagerer på det.
Og selvom du måske ikke har været helt ærlig med dine meninger, så betyder det ikke, at du har ”løjet” for dine venner. Du er jo stadig dig selv, du skal bare øve dig på at vise dine kammerater, hvad du tænker og føler.. Og jeg er sikker på, at de fortsat vil være din ven. Du bliver jo ikke et andet menneske.. du er stadig dig! Og det er dig, de gerne vil være venner med.
Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der rådgivere parat, der måske kan hjælpe dig med, hvordan du helt konkret kan ”øve” dig på at sige din mening. Det er du også meget velkommen til.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
