Kære frustrerede gymnasieelev
Ja, jeg tror, jeg kan hjælpe dig videre. Allerførst vil jeg dog fortælle lidt om hvilket indtryk af dig, jeg sidder med, efter at have læst dit brev.
Du siger, at du gerne vil kunne tage dig sammen. Det tror jeg sagtens, at du kan allerede. Jeg synes, at du virker som en person, der er arbejdsom, flittig, grundig og ambitiøs. Du virker moden og praktisk anlagt, når du fortæller, at du har brug for at være i stand til at skrive dine opgaver. I gamle dage kaldte man dét at have en høj arbejdsmoral. Det er en fantastisk kompetence, du har dér. Den feedback du har fået er tilmed, at du laver dine opgaver godt og får gode karakterer, så du ER god nok til at klare opgaverne. Det er ikke alle, der kan det.
Du har også en god selvindsigt, når du fortæller, at du har lavt selvværd. Jeg tror, at dine udfordringer med skoleopgaverne kan stamme herfra. Lavt selvværd svarer til, at man har forvrænget syn og dårlig hørelse. Man ser ikke klart, og man hører aldrig den positive respons, man får fra omgivelserne. Det preller af.
Blandingen af lavt selvværd og høje ambitioner er en giftig cocktail. Du vil stræbe efter at lave det perfekte resultat – hvilket er umuligt at levere hver gang – og selv når du leverer varen, bliver du aldrig tilfreds. Det er derfor, du græder, for det er umenneskelige vilkår, du tvinger dig selv til at leve under.
Nu vil jeg give dig tre råd:
1. Jeg tror, at du kan komme ud af din skrive-blokering, hvis du begynder med at tænke, at dine opgaver ikke skal være perfekte. Giv dig selv lov til at tænke ”Jeg skal gøre det godt NOK, og ikke nødvendigvis til 12.” Du vil sikkert stadig få gode karakterer, og ind i mellem knap så gode. Det er ikke afgørende. Du skal kunne leve og trække vejret de næste to år. Det er vigtigere, at du er glad, end at du går i stykker på dine krav til dig selv.
2. Du skal vide, at du ikke alene med det her problem. Flertallet af gymnasielever oplever desværre et pres for både at få høje karakterer og have ”gode kvaliteter”, som du kalder det. Det er helt okay at være usikker, grædende og super følsom som 17-årig – det er mange af dine kammerater også, når de er alene. Har du mon nogle veninder, du kan hygge dig med og dele dine tanker med. Det kan være fra gymnasiet eller måske folkeskolen? Ellers er der sikkert nogle fritidstilbud til unge i din kommune. Prøv én gang om ugen at lave noget der ikke har en pind med lektier at gøre sammen med andre unge (måske kan dine forældre hjælpe dig med at finde ud hvordan).
3. Kontakt dit gymnasies studievejleder. Hun/han kender til presset på jer elever, og bør kunne give dig noget relevant/faglig støtte, dér hvor du har brug for det.
Håber meget, at du kan bruge et eller flere af mine råd. Husk, at du altid kan ringe, sms'e eller chatte med BørneTelefonen, hvis du savner mere støtte og rådgivning.
De kærligste hilsner, BørneTelefonen
