Hej pige,
Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig lidt usikker på dig selv. Selvom det ikke er rart at have det sådan, er det faktisk meget normalt, at man sommetider kan få det sådan. Jeg håber, at mit svar kan være med til, at du bliver lidt mere sikker på dig selv. Tusind tak for dit brev!
Måske ved du det allerede, men når man kommer i puberteten, som du er i nu, kan man begynde at tænke over mange ting, som man ellers ikke har tænkt på før. Måske kommer man, som du også skriver om, pludselig i tvivl, om man er god nok, om man vejer det, man skal, om man har det rigtige hår, går i det rigtige tøj, har de rigtige fritidsinteresser osv. Man kan have mange forvirrende tanker, og samtidig med at man har de tanker og følelser, begynder ens krop måske også at udvikle sig – og det kan måske også være svært at vænne sig til.
På den måde sker der rigtig meget med en, når man kommer i puberteten, og man begynder måske at tænke meget over, hvem man egentlig er – og hvordan man gerne vil være. Og hvordan man gerne vil se ud. Måske bliver det også pludseligt vigtigt for en, at man ligner nogle af de andre.
Det kan være rigtig svært og forvirrende at have det sådan, og det bedste man kan gøre, er faktisk næsten altid at snakke med nogen om det, så man ikke går med alle de tanker og følelser helt alene. Det kan nemlig være hårdt at gå rundt og tænke og føle alle de ting – og man kan måske også blive endnu mere i tvivl, om de tanker og følelser, man har, er "rigtige". Hvis man f.eks. får talt med en voksen om, at tænker meget på, om man er god nok, så kan den voksne måske fortælle, at man er god nok – og han/hun kan måske oven i købet hjælpe med at pege på, hvorfor men er god nok. Sommetider kan det faktisk være nødvendigt, at man lige bliver mindet om, hvad man egentlig er god til – og hvorfor man er god nok, smuk nok, klog nok og så videre, som man er.
Det kan måske også være ret rart at snakke med sine veninder om nogle af de ting, man er usikker på. Måske har de det på samme måde - det tror jeg de har, for det er meget normalt at have de følelser? Og måske kan I blive rigtig gode til at fortælle hinanden, at I er gode nok? Det kan også være, at det vil være rart at tale med en veninde om, at man gerne ville have en kæreste. De tanker og følelser kender en veninde måske også?
Selvom det ikke er en særlig rar følelse at have, er det faktisk også helt normalt, at man kan komme til at føle, at ens veninder er bedre end en selv. Når man kigger på andre er det tit, at man kun får øje på alle de positive ting, og når man så tænker på sig selv, kommer man måske til at tænke meget på de ting, man ikke er så glad for ved sig selv. Hvis man kommer til at lave sådan en sammenligning, hvor man sammenligner alle ens veninders gode sider med ens egne dårlige, er det klart, at man kommer til at føle, at ens veninder er meget bedre end en selv. Det er svært ikke at komme til at tænke sådan, men måske kan man øve sig lidt i at finde og kigge på sine egne gode sider og så prøve ikke at sammenligne sig selv med andre. Alle mennesker er jo forskellige, og selvom du måske sommetider føler, at en af dine veninder er "bedre" end dig, er der måske en anden, der vil synes, at du er bedre end din veninde. Måske går hun faktisk selv med de samme tanker?
Det kan også være, at det hjælper dig lidt at skrive de ting, du er god til, ned? De ting, du selv kan få øje på – og hvis du snakker med en voksen eller en veninde og får dem til at fortælle, hvorfor de egentlig synes, du er god nok, kunne du måske også skrive det ned? Bare det at skrive sådanne ting ned kan faktisk være med til, at man bliver lidt mere sikker på sig selv – og man kan også bruge det sådan, at man lige tager papiret med alle de positive ting om en selv frem, hvis man bliver usikker eller sur på sig selv.
Som skrevet er du slet ikke alene om, at være i tvivl, om du nu også er god nok. Der er mange børn og unge, der skriver til brevkassen om det samme. Hvis du har lyst, kan du f.eks. læse et brev her fra en 15-årig pige og en anden rådgivers svar her: http://www.bornsvilkar.dk/BorneTelefonen/raadgivning/BorneBrevkassen/Selvvaerd/AnsweredQuestions/Question16815.aspx. Pigens problem er lidt anerledes end dit, men det handler meget om, at hun måske ikke føler sig helt god nok – på alle mulige punkter i hendes liv. Måske er det en hjælp for dig at læse det og se, at der er andre, der kender de tanker og følelser, du går rundt med lige nu og se de råd, som pigen får i sit svar?
Hvis du har lyst, er du også velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle mere om det hele og tale med en rådgiver. Man er anonym, når man ringer, og det betyder, at man ikke behøver at sige, hvem man er – og rådgiveren kan ikke se dit nummer. Det er gratis at ringe, og vi vil meget gerne tale med dig, hvis du har brug for det.
Ellers håber jeg, at mit svar har hjulpet dig!
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
