Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

påskeharen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 10 år

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig svært, når dine forældre siger én ting, og dine venner siger noget andet.

Påskeharen er det, man kalder en god eventyrfigur, som er sød mod børn, ligesom hekse og trolde er onde eventyrfigurer, der som regel er onde mod både børn og voksne. De findes heldigvis ikke i virkeligheden.

Når det handler om eventyrfigurer eller fantasifigurer, er det rigtig dejligt at tænke på, at der findes “nogen”, der kommer med påskeæg. Det glæder man sig til, og det er så spændende med noget, der er magisk.

En hare i naturen lægger ikke æg. Den er nemlig et pattedyr, som føder levende unger, ligesom en kat får killinger og en hund får hvalpe.
De er helt bittesmå til at starte med, og hareforældrene passer og plejer dem hver eneste dag, til de kan klare sig selv – på samme måde, som dine forældre passer og plejer dig og giver dig en god og spændende barndom med plads til fantasi, gode historier og leg.

Chokoladeæg er blandt andet lavet af kakao, som er lavet af kakaobønner.
Kakaobønner er frugter, der vokser på kakaotræet, som findes fx i Sydamerika. Når man skal lave chokolade, så plukker man bønnerne og kører dem til en fabrik, der fremstiller forskellige slags chokoladeting. Det kan fx være  pålægschokolade og chokoladeæg.

Det var den videnskabelige forklaring.

Jeg synes, at du skal fortælle dine forældre, at du har brug for, at de taler med dig om påskeharen. Det, tror jeg, kunne være en rigtig god idé.
Du kunne fx vise dem dit brev til os og mit svar til dig. På den måde ved de, at det er svært for dig, når du ikke ved, hvad du skal tro.
Nu er du 10 år. Det vil sige, at du stiller flere spørgsmål, end da du var yngre, og det er blevet mere vigtigt for dig at vide, hvordan tingene hænger sammen. Det er jeg sikker på, at dine forældre gerne vil hjælpe dig med.
Jeg håber, I får en rigtig god snak.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat