Kære dreng på 14 år.
Hold da op, hvor er du bare enormt dygtig til at sætte ord på, hvordan det er at være dig. Det kan virkelig være hårdt, hvis man har svært ved at slippe selvkritikken. Jeg kan godt forstå, at du føler dig ”fanget” af dine tanker. Det er så sejt, at du har haft mod til at skrive herind, og jeg håber, at dette svar kan give dig nogle idéer til hvordan du kan få de dårlige tanker til at fylde mindre.
Rigtigt mange – især unge – oplever desværre at konstant være i tvivl om, om man er god nok. Man kan komme til at føle den mindste ting som kritik, der ”viser” at man ikke er sjov eller dygtig nok. Det er møgubehageligt at gå og have det på den måde, og jeg kan godt forstå, at det går dig på. Det lyder som om, at du inderst inde godt ved, at der ikke er ”hold i de dumme tanker” i virkeligheden. Især når du før i tiden har haft tiltro til dig selv.
Vidste du mon, at vi som mennesker tit automatisk lægger meget mere vægt på katastrofetanker og på de ting der kan gå galt/er gået galt for os – frem for alle de ting, hvor vi faktisk klarer os rigtig godt? Det handler om, at vores hjerner fra naturens side er “gearede” til at håndtere- og være på vagt over for farlige situationer, hvor man kan risikere at blive såret.
Derfor er vores hjerner tit mere optagede af at være bekymrede, selvom vi i det moderne liv jo ikke behøver at “være på vagt” over for farlige situationer på samme måde. Men man kan faktisk træne sig selv til at lade de dårlige tanker fylde mindre og blive mere glad, ved at fokusere på alt det gode.
Når man er kommet ind i en ond cirkel af tanker, som begynder at begrænse en i hverdagen, så er det tit et tegn på, at man har brug for noget hjælp til at få det bedre. Når jeg læser dit brev, så er det tydeligt, at du er god til at tænke over tingene – og det kan faktisk være en god ting!
Noget af det du selv kan gøre er at øve dig i at analysere de situationer, hvor du ikke føler dig god/sjov/dygtig nok, og så prøve at se helt problemet “oppefra” i stedet for fra dit eget synspunkt. Det kan fx være i forhold til skolen, hvor du kan være bekymret for at det du vil sige ikke bliver rigtigt forstået.
Så kan du prøve at tænke: “Jeg ved jo godt, at jeg er dygtig, for jeg har aldrig haft problemer med det her før, så hvorfor skulle det pludselig være et problem nu? Jeg plejer jo at få gode karakterer/ros fra læreren/komme med nogle gode pointer i undervisningen – så sådan er det nok stadig. Og hvis jeg skal komme med et uddybende svar, jamen hvad er så det værste der kan ske ved det?”
Det samme kan være når nogen ikke lige griner af alle dine jokes. Så kan du måske sige til dig selv: “De grinte jo af det jeg sagde i går, og mine venner siger jo også at de synes jeg er sjov/bare fordi de ikke griner lige nu, betyder det ikke, at jeg ikke er en sjov person”. Eller hvad du nu kan tænke, som måske er mere realistisk end de dårlige tanker, vi kan få om os selv. Hvad tænker du om at prøve den strategi?
Jeg spekulerer på, om du mon har talt med nogen om, hvordan du har det? Måske synes du, at du snakker særligt godt med din mor, far, moster eller ven. Hvordan ville det være at aftale et ”møde” med den du har mest lyst til at tale med, og åbne op for hvordan det er at være dig? Hvis det kan være svært at få sagt kan du også vise dem det meget beskrivende brev, som du har skrevet herind. Mange føler det som en lettelse, når man får åbnet op for hvad man går og kæmper med i hverdagen. Måske kan dén man snakker med genkende den type tanker, for det er noget, som de fleste mennesker kæmper med i perioder.
Jeg vil også komme med en anbefaling til at tage et gratis og anonymt samtaleforløb i Headspace, som har afdelinger mange forskellige steder i landet. De er super søde, og de ved rigtigt meget om hvordan det er at være ung og kæmpe med sine tanker. Du kan læse mere om dem her: https://www.headspace.dk/
Afslutningsvist vil jeg sige, at dét at være forelsket kan være helt fantastisk, men kan også tit føre til en masse tanker om man nu er god nok, om hun nu virkelig kan lide en osv. Det er sejt, at du har tænkt over, at din forelskelse kan have startet de her tankestrømme og de så er endt med at komme i flere situationer. Og jeg tror faktisk du kan have ret. For når man er forelsket, vil man gerne imponere den, man godt kan lide. Og jo mere man tænker over dét i situationer, hvor vedkommende er der, jo mere naturligt bliver det også at komme til at det i situationer, hvor den man kan lide faktisk slet ikke er der. Kan du følge mig?
Jeg tror, at hvis du øver dig i at fokusere på alt det du faktisk er god til – og alt det, der taler imod at andre fx ikke synes du er sjov – så kan du forhåbentlig få lagt de kritiske tanker lidt væk igen. De behøver ikke forsvinde helt, men de skal helst ikke føles som en plage eller styre dine handlinger og din adfærd.
Hvis du har lyst til at tale mere om det og få flere gode råd, så er du også altid velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111.
Kærlig hilsen,
BørneTelefonen.
