Opmærksomhed
Hej børnebrevkasse.
Jeg er vildt sur på mig selv. Jeg er alt for opmærksomhedskrævende.
Hver gang jeg går forbi min klasselærer, gør jeg et eller andet der skal få hende til at tænke og bekymre sig om mig. Jeg hader det! Men jeg kan ikke få mig selv til at lade være.
Jeg siger nogle gange til mig selv, at det er på grund af min opvækst. Men det synes jeg bare er en dårlig undskyldning. Én gang da jeg var lille, slog min mor mig. En anden gang bed hun mig i armen. Det er jo lang tid siden. Cirka helt tilbage til 2008, så jeg forstår ikke helt hvorfor jeg vil have opmærksomhed nu, hvis det er på grund af det.
Det er ikke kun min klasselærer jeg har det sådan med. Det er stort set alle.
Det værste er at jeg nogle gange kan finde på at lyve om noget, kun for at få opmærksomhed.
Jeg hader hader hader det! Jeg ved ikke hvorfor, jeg gør det, men jeg ville blive super glad, hvis i havde en idé til, hvad jeg kan gøre.
Tak.
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.