Brev

Opgiver livet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på næsten 17 år

 
Tak for dit brev, hvor du fortæller om, at du tænkte, at du gerne ville være skuespiller, men nu er kommet i tvivl fordi du synes det er rigtig svært at få afslag.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært at få afslag fra forskellige instruktører. Jeg tænker, at det er rigtig hårdt at være skuespiller, fordi man ofte kan komme til, at tage det meget personligt når man bliver afvist, så man skal nok have en stærk psyke hvis det er det man vil kaste sig ud i.

Jeg tænker, at der i mange byer er en amatør skuespils gruppe, som måske kunne være noget for dig. Så du kan afprøve skuespillet inden du forkaster det helt? Dem jeg kender til, er ikke nogen hvor man skal til audition eller optagelsesprøve, men nogle hvor der er roller til alle. Selvfølgelig er der nogle roller, der er større end andre, men der er plads til alle som vil være med. Måske det var en idé, at undersøge om der er sådan en i den by du bor i, hvad tænker du om det…?

Mange af dem som tager skuespiller vejen i livet, har været til utallige auditions og mange får afslag når de søger ind på skuespillerskolen, nogen kommer ind efter 3. forsøg, andre flere forsøg - så der skal være noget vilje og mod på at gøre en indsats og stille op igen og igen... Jeg ved, at en del af dem som vil være skuespillere, får undervisning hos skuespillere som underviser for at træne og forberede sig på auditions, eller optagelse på skuespiller skolen. Derved træner du også at håndtere nervøsitet, og får redskaber til at bevæge dig, gestikulere og tale til publikum - måske vil det være en hjælp for dig, at få undervisning og afprøve hvad det kan bidrage med?

Jeg ved ikke,om du har en eller flere favorit skuespillere? Hvis du har, så kan du prøve at læse om deres vej til de skrå brædder, om deres antal af gange de har været til optagelsesprøver, auditions og antallet af afslag. Jeg tænker, at det kan give dig et indblik i, at de gør en indsats for det de brænder for... måske kan det tænde dig, eller gøre dig mere klar på, hvad du vil investere i skuespillet? 

 
Du fortæller også i dit brev, at du føler dig dum når du er sammen med dine venner, fordi de får bedre karakterer end dig. Jeg tænker, om det måske kunne være en mulighed, at nogle af venner kunne hjælpe dig i nogle af de fag hvor du måske har det svært, hvad tænker du om det..? Eller måske er der mulighed for, at du på en anden måde kunne få lidt hjælp til lektierne, enten fra dine forældre, eller andre som du kender...måske være i en studiegruppe på skolen?

 
Jeg kan godt forstå, at du ikke synes det er rart at have det som du har det, og jeg kan også godt forstå, at du måske synes det er lidt flovt at skulle fortælle andre om. Men jeg ved, at der er rigtig mange, som synes det er rigtig rart at få snakket om det de går og tumler med, også selvom det kan være rigtig svært. Hvis du ikke synes, at du kan snakke med nogen af dem du kender, kan det måske være en idé for dig, at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en at de søde rådgivere. De sidder klar til at snakke om alt mellem himmel og jord, og er rigtig gode til at lytte og komme med forslag til hvordan man eventuelt kan få det bedre.

 
De bedste hilsner

BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat