Kære pige på 14 år Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg kan se, at du har flere ting at tumle med - og jeg synes, at det er rigtig godt, at du har skrevet hertil, da du ikke skal gå med det alene. Du har skrevet meget kort i dit brev, men samtidig synes jeg, at det indeholder nogle klare signaler om, at du ikke har det helt godt med dig selv. Når du har beskrevet det så kort, er der måske større risiko for, at jeg misforstår noget af det, som du har skrevet. Men jeg vil give dig mit bud på, hvordan jeg læser dit brev, – og samtidig vil jeg prøve at give dig nogle gode råd med, som du kan bruge her og nu.
Når du skriver "drengene", går jeg ud fra, at du mener drengene i din klasse? Men det kan jo ligeså godt være, at du fx har en storebror, som har drengevenner med hjem – eller det er andre drenge i din omgangskreds. Uanset hvilke drenge, som du tænker på, kan jeg rigtig godt forstå, at du gerne vil have positiv opmærksomhed og interesse fra dem. Faktisk er det sådan, at alle mennesker har behov for, at andre finder dem interessante. Alle mennesker vil gerne ses, som den person de er, accepteres og anerkendes fuldt ud af andre mennesker. Det er helt naturlige menneskelige behov. Når du skriver, at drengene aldrig har fundet dig interessant - og samtidig, at du er meget usikker på dig selv – tænker jeg, om du ved, hvornår disse tanker og følelser er dukket op i dig? Har du mon haft det sådan længe? Eller er det en speciel episode, som har gjort dig mere usikker? Måske er der blevet sagt noget mindre pænt til dig af en dreng i klassen – og det har måske gjort dig både mere usikker på dig selv, men også usikker på drengene omkring dig? Og samtidig er dit eget selvværd måske faldet? Er det mon noget, som du kan genkende? Det kan jo også godt være, at drengene i din klasse slet ikke er begyndt at interessere sig for piger endnu? Det er for det meste sådan, at pigerne i en klasse er mere modne end drengene i en klasse – og måske derfor også længere fremme, når det gælder opmærksomhed på det modsatte køn. Samtidig er det naturligt, at der især i puberteten sker en masse hormonelt med kroppen, og dels gør det en usikker – men det kan virkelig også være rigtig svært, at holde styr på alle tanker og følelser, som suser omkring i ens hoved og krop. Måske er alt dette noget, som I har talt om i klassen – fx med jeres sundhedsplejerske eller lærer? Du skriver selv, at du sender nøgenbilleder på nettet, fordi de skriver til dig, at du er smuk. Jeg tænker, om det mon var din usikkerhed og din søgen efter anerkendelse, som fik dig til at begynde på det med at lyve på nettet, og det med nøgenbillederne så ligesom fulgte med bagefter? Måske var det oplevelsen af, at du fik hurtig respons, og du blev glad, når de synes, at du er smuk, som gjorde, at du fortsatte med det? Har din færden på nettet måske sammenhæng med din overskrift "Misforståelsen", og betyder det mon, at du slet ikke har lyst til at lyve overfor folk på nettet og sende nøgenbilleder af dig selv, men alligevel ikke kan lade være? Og du ligesom er blevet afhængig af, at de skriver til dig, at du er smuk – fordi det selvfølgelig gør dig glad? Måske er det blevet en vane nu, som du godt ved er helt forkert, men samtidig har svært ved at gøre noget ved? Er det mon sådan, du har det? Jeg er bekymret for din adfærd på nettet, og tænker at du snarest skal have hjælp af en voksen, da det ellers kan være rigtig svært at stoppe igen. Er der mon en voksen tæt på dig, som kan lytte til og støtte dig, og hjælpe dig med at sætte grænser overfor andre folk? Måske er dine forældre for tæt på - og du vil hellere tale med en lærer, venindes forældre eller en moster? Du kan evt. starte med at vise dette brev, hvis du har svært ved at begynde at fortælle om det.
Jeg er også bekymret over, at du skriver, at du drikker meget. En pige på 14 år bør ikke drikke alkohol. Er dine forældre mon bekendt med det? Du ved sikkert allerede, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker alkohol, før man er min. 16 år..?
Grænsen er sat pga., at man aldersmæssigt dels ikke er færdigudviklet – og ej heller selv er i stand til at håndtere de konsekvenser, som alkoholen kan forårsage - fx hvis man har det svært, så kan disse følelser blive værre, hvis man drikker. Så drikker man fx for at smide genertheden og slappe af, så har det måske modsat virkning. Når man drikker, kan man nemt komme til at gøre ting, som man fortryder bagefter - og som kan være svære at trække tilbage igen. Det er måske det, som du har erfaret, når du skriver, at det ikke hjælper, at du drikker alkohol?
Hvad tænker du mon, når jeg skriver sådan? Jeg ved, at der er rigtig mange unge piger på BørneTelefonen, som har lavt selvværd og går rundt med en masse tanker om, hvad andre mon tænker om dem – og om de mon er gode nok. Måske vil det være en god idé, at du ringer til BørneTelefonen på 116111, og snakker med en rådgiver om din situation. Her vil der være mulighed for yderligere spørgsmål og afklaring om, hvordan du kommer videre. Jeg tænker, at du allerede er på vej til at stoppe nu, da du tog initiativ til at skrive hertil. Det er rigtig godt.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
