Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine gamle lærere…

Hej Brevkassen.

Jeg har et kæmpe problem, som jeg ikke ved hvordan jeg skal komme ud af, selvom det er lang tid siden, at det er sket.

Da jeg skulle starte i 9 klasse, havde jeg en lærer som jeg slet ikke bryd mig om. Hun sagde tingene som de var, også selvom det ville gøre ondt på en, og det gjorde det virkelig på mig. Jeg har mistet mit selvværd på grund af det, og tænker hele tiden dårligt om mig selv. Jeg føler ikke, at jeg er noget værd.

Og når jeg skulle gå hjem fra skolen havde jeg det så dårligt, at jeg bare havde lyst til at sætte mig ned og græde og ikke komme hjem. Jeg havde slet ikke overskud til skolen, for ingen af lærerne roste mig.

Når jeg så på mine karakterer fik jeg bare lyst til at sige “fuck det” og bare ende mit liv. Jeg får tit at vide at karakter BARE er et tal, men det er ikke BARE et tal. Det er jo det der er afgørende for, hvilket uddannelser man kan komme ind på… Og mine var bare de værste. Jeg ville virkelig gerne være ligesom alle de andre, som bare pralede over deres karakterer hver gang de fik deres karakterblad, men jeg sad altid bare over i et hjørne og fik en klump i halsen og ville bare hjem… Jeg havde det så forfærdeligt.

Det er meningen at lærere skal støtte en, men jeg blev aldrig støttet. Jeg blev kun fortalt hvad jeg IKKE var god nok til, og hvad jeg ikke kunne og sådan noget… Aldrig hvad jeg faktisk godt kunne…

Nu er det snart nogle måneder siden, men jeg føler mig stadig som en dum, uværdig, ikke klog pige som bare søger opmærksomhed. Mine veninder kalder mig bare opmærksomhedskrævende, og ja, det er jeg måske også fordi jeg aldrig rigtig har fået noget… Hver gang jeg prøver, ja, så ender det bare i noget rod. Jeg kan ikke finde ud af at være glad fortiden, jeg prøver virkelig, men der ikke noget der virker. Takket være mine gamle lærere… Tror jeg ikke på mig selv, jeg har virkelig fået et lavt og dårligt selvværd.

Hvordan kan jeg få et bedre et? Jeg kan ikke stoppe med at tænke på det de sagde til mig…. Håber at en eller anden kan hjælpe mig 🙂 :'(

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Tak for dit brev. Det lyder som en rigtigt dårlig oplevelse, du har haft i skolen med dine gamle lærere. Og det er slet ikke i orden, at du har mistet dit selvværd pga. dem. Jeg ved, at rigtigt mange unge kæmper med et lavt selvværd. Som du selv skriver, så er der et kæmpe pres i skolen, hvor det gælder om at have gode karakterer. Der er også ofte et kæmpe pres med venner og veninder, hvor det gælder om at være populær. Alt dette kan gøre, at man bliver meget usikker på sig selv og ikke føler sig god nok.

Jeg tænker, at det først og fremmest er godt, at du nu er stoppet i den skole, så du undgår de lærere, der fik dig til at føle sådan. Jeg ved ikke, om du skal fortsætte på uddannelse nu, eller om du skal ud og arbejde. Men lige meget hvor du ender, så vil den følelse af ikke at være god nok, måske ramme dig igen. Sådan har de allerfleste det nemlig i perioder. Selv voksne mennesker, der har gået mange år i skole og har gode jobs, bliver ind imellem ramt af den følelse.

Det, jeg tænker at du kan øve dig i, for at kunne holde ud at blive ramt af følelsen af ikke at kunne noget, er at se på de ting, du rent faktisk kan, og som du er god til.
Så prøv at tænke over, hvad du er god til. Du skal ikke være verdensmester til det, men noget som du kan finde ud af og måske er bedre end nogle andre til.  Det er nemlig ved at vænne hjernen til at se de gode ting, at man får trænet sit selvværd.

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Måske dine forældre, eller en anden voksen, du stoler på og har det godt med.

Du har i hvert fald taget det første skridt til at få et bedre selvværd, ved at skrive her til. Det synes jeg er ret sejt.

Venlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat