Kære pige på næsten 13 år.
Tak for dit brev herind til brevkassen, det er godt du skriver herind til og fortæller om, hvordan du har det. Du har helt ret i, at der kommer rigtigt mange breve herind til. Faktisk kommer der så mange, at vi ikke kan nå at svare på dem alle sammen.
Jeg tænker alligevel at det er rigtigt godt du skriver herind til, og fortæller om, hvordan du har det. Selv om der er andre, der har det på samme måde, ændre det jo ikke ved hvordan du har det.
Når du skriver, at du ikke kan sove, fordi du spekulerer over dine udfordringer, tænker jeg du må have det svært nogle gange. For når man ikke får sin søvn, så bliver man træt om dagen og kan have svært ved at koncentere sig. Det kan også betyde, at overskuddet til at tænke positivt om finde måder at løse problemer, bliver sværere. Så det vil være godt, hvis du kan lægge tankerne fra dig inden du skal sove. Måske skrive dem i en bog og tage dig af dem næste dag, så du kan tænke klarere over de ting, du spekulerer over.
Derfor er det rigtigt godt, at du allerede har talt med din mor i forhold til, om du vejer for meget. Jeg spekulerer over, om det er en ide for dig, at tale med din mor igen. Kan du fortælle hende om, hvordan du har det? Nogle gange kan det være svært, at forklare den følelser du beskriver, hvor du hader dig selv. Kan du måske lettere forklare din mor, hvordan du har det, hvis du skriver det ned?
En anden mulighed for dig, er at tale med din skoles sundhedsplejerske. Med den alder du har lige nu, sker der som du også selv har opdaget, en masse ting med kroppen.
Det er ikke kun kroppen der forandre sig, der sker også en masse med de følelser og tanker du har. Måske kender du det, den ene dag er god, og pludselig på et øjeblik er det en dum dag. Ofte ved sundhedsplejersken en masse om sådanne følelser ved børn og unge i din alder, kan det derfor være en idé for dig at tale med hende?
Måske kan i få en snak om det i jeres klasse, altså det med selvværd og følelser om, ikke at føle sig helt ok. Måske bare blandt pigerne eller sammen med dine veninder. Der er nemlig rigtig mange piger, som har det på samme måde som du, og det er i puberteten, at de tanker kommer til at fylde meget. Mon det vil være en idé, for jer piger at snakke om det. Det kan også være en måde, hvor I kan tale om de gode ting I ser hos hinanden. Det kan nemlig være ret svært, selv at få øje på, når først ens egen forståelse ikke er positiv.
Du kan også selv øve dig i at lægge mærke til de ting, som du synes særligt godt om, ved dig selv. Det kan være tre gode ting, ved dig selv, som du synes om hver dag. Det kan være din øjenfarve, at du er god til at sige fra, god til at lytte, har pæne fødder eller hvad du nu selv, kan komme på. Du kan fx stå foran spejlet og sige de gode ting til dig selv. Det kan godt virke lidt skørt til at begynde med, men det kan være en måde til at hjælpe dig, med at se det, der er smukt og dejligt ved lige præcis dig.
Der er jo masser af film, billeder, medier, modeller og modeindustri, som stiller idealer op for, hvordan vi bør se ud og hvilket tøj vi bør gå med, for at være helt rigtige. Men det er en verden, som manipulerer med billeder og snyder os til at tro, at lykken bor i en bestemt bluse, frisure eller tynde ben. Måske kan i piger hjælpe hinanden med at føle jer ok som dem I er, og ikke hoppe på de idealer som modeverdenen stiller op for jer. Det kan være, at I (du) finder frem til, at der er andre idealer der meget mere vigtige... Det håber jeg, kan hjælpe dig med at finde alt det smukke, dejlige og specielle ved dig - ligesom du er.
Måske har du også lyst til at ringe os på BørneTelefonen på 116 111, og snakke mere om det. Hvad tænker du om den mulighed?
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
