Kære pige på 15
Tak for dit brev, hvor du på en rigtig fin måde får beskrevet dine tanker og følelser. Det er rigtig sejt af dig, at du havde modet til at skrive. For selvom mange unge oplever at være usikre på sig selv, er det ikke meningen, at man skal gå rundt og have det sådan, som du fortæller i brevet. Jeg vil rigtig gerne forsøge at give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.
Desværre er mange unge mere eller mindre usikre på sig selv. Det tror jeg, de er, fordi ungdommen på mange måder er en svær alder. Der sker en masse forandringer og der er mange forventninger mange steder fra.. Og nogle programmer og blade kan give det indtryk, at man altid skal være perfekte og den bedste version af sig selv. Det kan være rigtig svære forventninger at leve op til – for faktisk er der ingen, der hverken er perfekte eller fejlfri. Alle kommer en gang imellem til at sige eller gøre noget forkert. Alle i skolen kan nogle gange have svært ved at forstå opgaverne – og måske er læreren heller ikke altid så god til at forklare, hvad man skal. Det er nemlig forskelligt hvordan man bedst lærer og forstår tingene. Det er helt naturligt. Men det gør ikke, at man hverken er uintelligent eller dum.
I skolen er det helt i orden og rigtig fint, at man spørger ind til noget, man ikke har forstået. Det er på den måde, man lærer og bliver dygtigere. Derfor vil jeg anbefale, at du spørger læreren, hvis du er i tvivl. Mange lader som om, de har forstået opgaverne – og laver dem så forkert. Jeg tror faktisk, at hvis du spørger, vil du opdage, at der også er andre, der er usikre på, hvad de skal. Og måske kunne du endda være med til at skabe en kultur i klassen, hvor det er okay at spørge? Det vil også gøre det sjovere og mere spændende for alle at lave gruppearbejde, hvis alle byder ind og kommer med idéer. Måske ville det også være en idé, hvis du lavede lektier sammen med en fra klassen. Hvor der er mere fred til at tale og spørge ind?
Måske har du nogle dårlige oplevelser med, at du engang har spurgt ind til noget, og bagefter er blevet kaldt ting? Hvis du har, synes jeg, det er vigtigt, at du får fortalt til en eller flere af dine lærere, at du har lidt svært ved at spørge ind til opgaverne. Og måske kunne læreren hjælpe med at skabe tid og rum til, at eleverne kan spørge ind til opgaverne?
Jeg er sikker på, at du indeholder en masse gode ting, der gør, at dine venner gerne fortsat vil have dig som ven. I dit brev virker du som en pige, der kender sig selv rigtig godt. Men samtidig tænker jeg også, at det måske kan være lidt svært at gå alene rundt med de tanker, du beskriver i brevet. Måske har du brug for at vende tankerne med en, du har tillid til? Det kunne fx være en af dine forældre? En sød lærer eller pædagog? Eller måske sundhedsplejersken på skolen, der også er ret god til at snakke med børn og unge omkring trivsel? Måske ville det være noget, du og dine forældre kan snakke om og få et møde med dine lærere? Det ville give lærerne mulighed for at forstå og hjælpe med at ændre på de ting, som ikke fungerer helt godt i klassen.
Jeg håber, jeg har givet dig nogle idéer, du har fået lyst til at afprøve. Jeg tror på, at det vil hjælpe dig til at få det bedre, hvis du får fundet en voksen, du kan dele dine tanker med. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
