Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Matematik er så svært at jeg er ved at dø

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Det er sådan en god måde, du får beskrevet, hvordan matematik presser dig. Jeg kan sagtens forestille mig hvordan både frustrationer, vreden og presset fra andre kan rase rundt i kroppen på dig, når du tænker på matematik.

Dit brev giver mig det indtryk, at du virkelig forsøger og gør dig mange tanker om, hvordan det kan blive anderledes. Nogle gange må man gøre tingene på en anden måde. Det vil jeg give dig nogle ideer til, som jeg håber, du kan bruge.

Det lyder som om, det er blevet en ond cirkel, når du og din mor taler om matematik og måske også din lærers kommentarer virker demotiverende. Din mor vil dig helt sikkert det bedste, men nogle gange er folk er det bedre, at få hjælp af nogen, man ikke har så tæt med. Hvis det er svært for din mor at give slip, så kan du lade hende læse dit brev. Det er sådan en fin måde du skriver på, at du gerne vil gøre hende stolt. Men det er også tydeligt, at det har udviklet sig til, at hun lige nu ikke er den bedste hjælp for dig.

Og der findes andre muligheder. Jeg tror, at du er gammel nok til at gå på Ungdomsskole – det kan man gøre fra 7. klasse. På nogle Ungdomsskoler har de undervisning i almindelige skolefag. Det kan være, at du kan få hjælp til matematik der. Hvad med lektiecafeen på din skole, kan du bruge den til matematik? Det kan også være, at der er andre i din familie, der kan hjælpe? Din far eller ældre søskende eller andre i klassen, som bedre kan forklare og arbejde sammen med dig?

Du skriver, at du er god til andre fag. Måske kan du overføre din måde at lære i de andre fag til matematik? Vi har alle sammen måder, hvor vi lærer tingene bedst. Sommetider er det den måde og metode, som din lærer (og mor) underviser og forklarer tingene på, der ikke er gode for dig. Du kan spørge din matematiklærer og en anden lærer, om I sammen kan finde ud af, hvordan du kan blive bedre til at lære matematik? Hvilke andre metoder har din lærer til at undervise i problemregning - måske er der andre, der kan få glæde af, at undervisningen passer mere til dig og den måde, du bedst lærer det. Kunne det mon være en mulighed?

Jeg kan forstå på dit brev, at du bruger meget tid på fritidsinteresser. Du har helt ret i, at det er mega svært at tage sig sammen til at lave noget, som man ikke får god energi af. Og hvis du så samtidig er presset af andre pligter, så bliver det ikke nemmere. Måske skal du tale med dine forældre eller lærere om, du skal skære ned på fritidsinteresserne for en periode? Men det er en fin balance, fordi det man gør af lyst kan give mere energi og overskud til at gøre det, man synes er svært.

Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer, som jeg håber du kan bruge til at få et bedre forhold til matematik.

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det.

Mange knus fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat