Mænge sig med de forkerte

Kære brevkasse.

Jeg er en pige på 14 år, der ikke føler sig god nok. Jeg ved faktisk, at jeg ikke er god nok, da jeg virkelig har opført mig forkert.

Jeg har altid være den stille og forsigtige pige, som der aldrig gjorde noget galt. Jeg var og er stadig meget tilbageholdt, og det kræver meget for mig at snakke foran mange mennesker.

Da jeg startede i 8. klasse i august måned tænkte jeg, at nu skulle det være nok. Jeg var træt af at blive set på den måde, som folk så mig på, stille, uskyldig og forsigtig. Samtidig begyndte jeg at snakke meget med en af pigerne fra min klasse, der var/er for meget af alt det sjove. Hun har en evne til at ændre folk. Når man er sammen med hende, så har man det helt vildt sjovt, men omverdenen ser det ikke på samme måde som en selv. Jeg blev hurtigt en anden person, når jeg var sammen med hende. Det var ikke fordi jeg ikke var mig selv, hun fik bare det dårlige frem i mig. Jeg blev helt vildt irriterende og fjollet. Vi kunne simpelthen ikke tage noget seriøst.

En af de vikarer der er på vores skole, begyndte hurtigt at “hade” os, hvilket er 100% forståeligt, for vi tager ikke noget seriøst i hende nærvær. Vi er ikke decideret slemme/onde, men vi er alt for fjollede og pjattende. Så meget at det virkelig er irriterende, er jeg ret så sikker på. Man kan tydeligt mærke det på hende.

Jeg har her for nyligt snakket med nogle af de andre piger fra min klasse om det, fordi jeg selv begynder at føle, at det efterhånden er blevet lige i overkanten. Pigerne var helt enige med mig. De syntes virkelig at det var for meget. En af dem havde selv været i samme situation. Hun havde været meget nære veninder med hende, og jeg ved godt, hvor meget det havde ændret hende, når de var sammen.

Lige nu står jeg bare i det dilemma, at jeg har fået fuldstændigt nok. Jeg gider ikke at være sammen med hende her pigen mere. Jeg kan bedre lide mit liv, når hun ikke er ved min side, da hun ikke er god for mig. Jeg tror meget, at dette halve år ligesom har været mit forsøg på at finde mig selv og prøve noget nyt, men jeg vil bare ikke mere. Jeg er ked og træt af det.

Hvordan “undgår” jeg min veninde? Hvordan holder jeg hende væk, uden af såre hende eller gøre for meget ud af det? Jeg har også overvejet at snakke med vikaren. Bare sige undskyld for at havde været så belastende, for det har jeg virkelig været! Fortælle hende, at jeg selv syntes vi har været lidt i overkanten. Kan det være en god ide? Jeg tror i hvert fald at det vil lette mig en del, hvis jeg fortæller vikaren det.

Jeg håber virkelig, at I vil svare mig!
Hilsen en pige på fjorten år.