Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Likes dominerer mit liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

I en tid, hvor de sociale medier fylder mere og mere og hurtigt ender med at føles mere virkelige end virkeligheden, beskriver dit brev, dine oplevelser og følelser helt sikkert noget, mange kender til.

Den største udfordring, jeg ser ved de sociale medier, er den sammenligning, der hele tiden finder sted. Jo mere vi sammenligner os selv med andre og deres liv, jo mere kan vi ende med at føle os forkerte og miste evnen og troen på, hvordan vi kan mærke, hvad der er bedst for os.

Vi er alle forskellige, unikke og noget værd, bare fordi vi er os.

De sociale medier bruges mest til at fortælle og vise alt det gode, der sker i livet. Derfor forsvinder nuancerne tit, og alt det, der gør ondt, er svært og ikke så pænt, bliver gemt væk bag fine selfies med de rigtige filtre. De sociale medier er ikke virkeligheden - de er en del af virkeligheden. Det er vigtigt at huske sig selv på!

Jeg tror, vi alle skal lære at få et forhold til de sociale medier, så de ikke kommer til at styre vores liv.

Du beskriver meget præcist og rammende, hvad det er, sammenligningerne og konkurrencerne gør ved dig. Jeg kan godt forstå, at du føler dig fanget mellem dine følelser, dine veninder og de sociale medier.

Jeg tænker alligevel, at du allerede er nået et stykke vej. Du har mærket, hvad det gør ved dig, og du har holdt en pause fra de sociale medier.

Det virker som om, du har "glemt", hvordan får fyldt dig selv op, og du derfor er blevet helt afhængig af anerkendelse udefra. 

Jeg tænker derfor, om du ville have mod på at prøve at vende tingene lidt på hovedet?

Hver gang du føler, du har brug for anerkendelse i form af likes eller fra dine veninder, synes jeg du skal prøve at spørge dig selv, hvordan du kan give dig selv anerkendelse (eller "inderkendelse" kunne man også kalde det).

Det vil sige at du gør ting, der skaber gode følelser hos dig og som ikke handler om nogen andre end dig - giver det mening?

Måske har du helt brug for at slukke for de sociale medier, fjernsyn og anden støj i en længere periode og begynde at mærke og gøre noget af det, der gør dig glad. 

Det kan være, du kan lide at tegne, strikke, synge, danse, gå en lang tur eller noget helt tredje. Det der er vigtigt er, at du gør tingene for dig. Du skal til at fylde dig selv op indefra igen, så du ikke er afhængig af anerkendelse udefra. Det kan godt tage noget tid, men jeg er sikker på, du vil kunne mærke en forskel efter relativt kort tid. 

Når du er sammen med dine veninder, har du nok ekstra brug for enten at have gjort noget godt for dig, eller vide at du skal gøre noget godt for dig, så deres konkurrencer mm. ikke påvirker dig så meget, men du mere kan sige PYT.

Jeg håber, du kan bruge mine råd og forslag. Hvis du har brug for, at tale mere er du altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til vores chat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat