Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lavt selvværd eller skør..?

Hej Børnetelefon

Jeg er en helt almindelig 12 årlig pige. Jeg har et problem som jeg gerne vil ud med. 

Jo alså jeg har det sådan at hvis jeg fx kommer op at skændes med en klassekammerat så bliver jeg først sur og når ik at tænke så meget over det men bagefter løber jeg væk og græder fordi jeg ved det jeg gjorde var forkert.

Men jeg græder ik bare lidt jeg græder meget. Men jeg tror ik længere det er fordi jeg er ked af det jeg græder.
Jeg har tænkt over det i ca. 1 måned nu og jeg har det fint når jeg er glad og det er derfor at jeg skriver ind nu. 

Det der er jeg tror jeg bliver ked af er at jeg inde i mit hoved siger at jeg er så dum jeg fortjener ikke af leve jeg burde begå selvmord

og når der så kommer en klasselærer og vil snakke med mig og siger at jeg bare skal tage det roligt
har det som om den “stemme” inden i mit hoved havde ret. Stemmen siger også at den kun siger det for at gøre mig til et bedre menneske.

Jeg har kun fortalt min bedste veninde det men hun siger at det bare er mig der har lidt lavt selvværd men jeg ved ik helt om det er rigtigt.
Jeg er mega bange for at jeg er ved at blive skør eller sådan noget.

Jeg håber i vil hjælpe mig og at jeg ikke bare tager jeres tid.

– Anonym

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Mange tak for dit brev - det er rigtig godt, at du har skrevet og fået sat ord på de tanker, som du tumler med lige i øjeblikket.

Det at græde, kan være en rigtig god måde, at komme ud med sine følelser på. For nogle er det meget virkningsfuldt mens andre gør noget andet, når de bliver kede af det eller fortryder en handling.

Det at fortælle sig selv, at man er dum og ikke fortjener at leve kan være tegn på, at du er lidt hård ved dig selv. Det kan også være et udtryk for, at man fortryder det, som man lige har gjort og ikke helt ved, hvad man ellers skulle gøre. Måske kan du øve dig at gøre noget andet og gå tilbage igen, når du er klar til det.

Uanset hvad det skyldes, så tænker jeg, at det måske kunne være en god idé, at snakke med din lærer. Sammen kan I lave nogle aftaler for, hvad du kan gøre, når du kommer i nogle situationer, hvor du bliver vred. Måske har du mulighed for at gå et bestemt sted hen, når du bliver frustreret? Din lærer kan også hjælpe med konfliktløsning eller måske få skabt kontakt til en anden voksen som du kan snakke med, hvis du har lyst til det.

Det er rigtig godt, at du har fortalt din veninde om, hvordan du har det. Hun kan være en rigtig god støtte for dig - og omvendt. Sammen kan I få snakket situationer igennem, som I har oplevet.

Måske skal du også prøve at snakke med dine forældre - eller en af dem - om de oplevelser og tanker du har, når du oplever en konflikt.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat