lavt selvværd!

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev, hvori du fortæller om, hvordan dit lave selvværd gør livet meget svært for dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, hvor meget det fylder for dig.

Jeg synes, det er super sejt af dig at skrive hertil. Det fortæller mig, at du er en pige, som faktisk formår at bede om hjælp og ønsker, at livet skal være lettere for dig. Du tager action og accepterer dermed ikke at have det så svært! Det er et stort, vigtigt og nødvendigt skridt at tage, for at kunne ændre sin situation.

Jeg tror på, at det vi kigger efter, ofte er det vi ser. Så når din omverden ikke ser/ikke forstår dig, så er det nok ikke uvilje, men måske fordi de ikke kigger efter det. Men du VED – for det er dig, der er ekspert i, hvordan du oplever og føler!

At det skal volde dig så mange problemer at være dig – skal der nok hjælp til at ændre. Du skriver, at du har forsøgt at forklare dine forældre, hvordan du har det, og de ikke umiddelbart ser/forstår, hvordan det er fat med dig. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får det ud – som du selv skriver – og får noget hjælp.

Mon der evt. er en voksen du kender, som du har tillid til og som du kunne tale med? En moster, onkel, en venindes forældre, en lærer på skolen? Du skal vide, at du også til hver en tid, kan tage kontakt til din læge. En læge kan også være behjælpelig med en samtale, og hvis du ikke ønsker det, behøver du ikke fortælle dine forældre om dit læge besøg.

Jeg tænker også på, at det måske kan være en mulighed for dig, at tage kontakt til Sundhedsplejersken på din skole. Hun er vant til at tale med børn og unge om forskellige problematikker. Hvis fx din læge eller sundhedsplejersken mener, at du ville have gavn af nogle samtaler hos en psykolog, ville de kunne hjælpe dig videre. På de fleste skoler er der også tilknyttet en skolepsykolog. Måske du kunne tage kontakt dertil?

Jeg tænker, at det er skønt for dig at du midt i alt det svære, har et sted hvor du trives og oplever glæde, nemlig når det handler om dit guitarspil og din glæde ved musik og sang.  At have fokus på det der lykkedes for én – er ofte med til at kunne skabe mere der lykkedes. Det håber jeg virkelig for dig.

Jeg forestiller mig, at det ville være rigtig godt for dig, hvis du på en eller anden måde kunne få dine forældre til at forstå, at de bliver nødt til at forstå vigtigheden af at lytte til dig og forstå, at du har det som du fortæller dem, at du har. Det er ofte ikke kommentaren om ”at tage sig sammen”, som er den store hjælp, når man oplever, at livet er så svært at leve.

Jeg tænker, om det måske ville være en idé, at du viste dine forældre vores brevveksling? Det kan nogen gange være en hjælp, måske både for dig og dine forældre, at have ro til at læse og tænke, inden man sætter sig og taler sammen. Det vil forhåbentlig give dine forældre mulighed for at forberede sig på at hjælpe dig?

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mine forslag til noget – og at du får succes med at få den nødvendige hjælp til at ændre det i dit liv, som gør det svært at være dig. Det har du fortjent! Det har alle fortjent!

Du er altid velkommen til at skrive igen. En anden mulighed vil også være at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten, hvor der begge steder sidder rådgivere klar til at tale med dig.

Held og lykke! Gode tanker og hilsner
BørneBrevkassen