Kære pige
Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er selvfølgelig ikke rart, at du har været igennem mobning og blevet nedgjort og hånet, som du skriver. Det lyder forfærdeligt og jeg kan sagtens forstå, at det har påvirket din selvtillid og dit selvværd, og at du føler dig ked af det.
Jeg er glad for at høre, at mobningen er stoppet. Mobning er aldrig rart, og er noget som alle involverede parter bør være med til at få løst. Fx er det ikke kun dig, som er blevet mobbet, men også mobberen og dem der kigger på, der har brug for hjælp til at forstå at mobning ikke er rart og bør stoppe med det samme.
Jeg ved ikke, om du nogensinde har fået talt med dem, der har mobbet eller en voksen, fx din pædagog, lærer eller dine forældre, om alt det mobning du har været igennem? Det er meget forskelligt, om man har brug for at få afklaret ting og hændelser, som foregik for mange år siden. Nogle vil gerne tale det igennem for at kunne lægge det bagsig, andre vil ikke ribbe op i det.
Måske kunne du prøve at overveje, om det er vigtigt for dig, at du får disse tanker og følelser bearbejdet, så du ikke tænker tilbage og bliver ked af det, eller føler at det er din skyld eller at du fejler noget..? For det er jo bestemt ikke din skyld. Mobning kommer desværre ofte af, at stemningen i en gruppe er så dålig, at andre har svært ved at acceptere nogen eller noget.
Du skriver, du ikke er tilfreds med noget som helst ved dig selv. Jeg tror, at flere piger på din alder synes, det er svært at være teenager, hvor der sker ændringer i krop og sind. Og jeg ved også at mange som dig har svært ved at holde af det billede af sig selv, som de ser i spejlet.
Hvis du spørger andre piger, så vil der sikkert også være noget, som de heller ikke er tilfredse med hos sig selv, da man som menneske kan være kritisk. Men måske kæmper du mere med selvværdet end andre, og måske har du derfor brug for lidt ekstra hjælp til at finde ud af, hvordan du kan komme til at holde mere af dig selv og dit spejlbillede..?
Men for at du kan trives og føle sig sund og glad, så tror jeg, det er vigtigt, at du får noget selvtillid og selvværd og det er nok ikke noget, som bare sker fra den ene dag til den anden.
Selvtillid kan komme af, at du fx gør nogle ting, som du har succes med. Fx vil jeg rose dig for at have skrevet dette brev. Det er nemlig ikke altid nemt at tale om sine følelser og tanker, men jeg er glad for, at du har gjort det, da det netop kan hjælpe at dele sine tanker og følelser med andre. Ligeledes kan fx det at gå til noget sport eller tage på oplevelser med vennerne, være med til at give dig selvtillid. Så hvis du ikke allerede går til noget sport eller fx tager ud og hygger dig med veninderne, så vil jeg råde dig til at gøre dette. Har du mon mod på det..?
Noget andet der kan være med til at give dig selvtillid, er fx at pleje og forkæle dig selv. Fx tage ud og købe nyt tøj eller ændre din garderobe/tøjstil, da det kan være sundt at prøve noget nyt ind i mellem. Eller fx at tage ud med veninderne og få lavet negle eller ny frisure eller ansigtsbehandling og lignende. Nogle gange kan det være de små detaljer, der kan give en selvtillid og få smilet frem på læben.
Selvværd er nok mere vanskelig og ikke noget, man "bare kan beslutte sig for at få mere af" fra den ene dag til den anden. Men det betyder ikke at man aldrig kan få et bedre selvværd!
Selvværdet er nemlig netop den indre følelse af, at man er okay, som man er, og at man ikke behøver at præstere noget hele tiden for at have værdi. Som mennesker har vi brug for at føle os set, hørt og elsket af bl.a. familie og venner. Jeg ved ikke hvordan dit forhold er til din familie og dine venner, men jeg tænker at det måske kunne være godt for dig at tale med dine forældre/venner om, hvordan du har det, så de bedre kan forstå dig og støtte dig?
Hvis du af en eller anden grund synes, det er for svært, så vil jeg foreslå dig at se dig om efter en anden voksen, der kan tale med dig om, hvordan du har det og hvordan du ville ønske du havde det. Jeg ved at samtaler kan være med til at forændre synet på en selv, og måske kunne du have glæde af en række samtaler med en voksen - fx sundhedsplejersken eller en psykolog..?
Du skriver også, at folk giver dig komplimenter, men at du ender med at blive ked af det og råbe, da du føler, de ikke har ret i det, de siger. Jeg gætter på, at de giver dig komplimenterne i en god mening, fordi de regner med, at du vil blive glad for dem. Jeg kan godt se, at det ender med at blive ubehageligt for jer alle sammen og sikkert allermest for dig.
Hvis du ikke bryder dig om de ting, der bliver sagt til dig, eller måden det bliver sagt på, så kan du måske bede dem der kommenterer om at lade være med at blive ved med at kommentere på dit udseende. Eller måske istedet spørge nogen du kender, som du stoler mere på?
Måske kunne du forklare dem, at du sætter pris på, at de gerne vil sige noget pænt til dig, men at du har meget svært ved at tage i mod komplimenterne, og spørge dem om de ikke vil holde lidt igen med dem i en periode..?
Ligeledes kan en god øvelse for selvtillid/selvværd være at give sig selv ros og fx kigge i spejlet og smile og øve sig i at tænke på, at vi alle er unikke og at der findes noget smukt hos alle.
Jeg håber, at dette svar kan hjælpe. Ellers er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver, eller skrive til os på BørneChatten, hvor du også kan sparring omkring, hvad du ellers har af muligheder.
De bedste hilsener,
BørneBrevkassen
