Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

lavt selvværd :(

Kære person.

jeg er en pige på 12 med lavt selvværd, og det er faktisk svært at se hvorfor men bare hæng på. det ville lyde som et ret normalt liv og det er det vel også, jeg har kæmpet i 4 år for at få en hund og det har jeg også nu. jeg har mange veninder(nogle er mistænker jeg for at være falske) og venner, efter sommerferien skal jeg starte til FODBOLD noget jeg har drømt om i lang tid. jeg er aldrig blevet mobbet. men nu kommer mine grunde til jeg har lavt selvværd

grund nr. 1(udviklet) Jeg er den ældste pige i min klasse, faktisk den 4 ældste i hele klassen. det betyder så at jeg er en af dem der først bliver udviklet, jeg har fået her forleden menstruation, jeg er har bryster, hår visse steder fx meget lidt g det er det under armende. jeg synes det er mega klamt. nogle gange glemmer jeg deo og kommer til at lugte mega meget og så er der ingen der for lyst til at sidde ved siden af mig. jeg følger at jeg ikke kan gå med trøjer hvor man kan se mine bryster for en gang kom nogle af pigerne og sagde jeg havdet store bryster og jeg blev rigtig ked af det

grund nr 2 (veninder/ mig) som sagt har jeg mange veninder. Men der er 2 der virkelig går mig på i strter med ‘m’. hun er en af mine bedste veninder. mig og hende og en vi kalder ‘s’. ser du folk i klassen er igang med at gå i klikker og jeg er i klikke med dem. men nogle gange så ignorerende m mig og andre gange vil hun gerne være sammen med mig. det forvirre mig meget og gør mig usikker.

der er en pige som næsten ingen kan lig fordi hun driller så hvis vi fx skal i grupper så har hun ingen at være samen så plejer jeg at sige at jeg ikke har lyst til at havde hende med i vores gruppe så lader m som om hun godt kan lide hende og siger at hun er ligeglad og jeg skal finde ud af det og det er jo så synd for hende det for mig til at føle mig som en hjerte løs idot men jeg hjælper pigen ret meget men det følger jeg ikke for m gør så jeg ikke følger jeg er andet end en nar. j

eg har prøvet at snakke med hende men hun lyver bare og siger så er der så ‘a’ som jeg ikke kan kende mere. jeg har gået i børnehave og vuggestue og går nu i klasse med hende. men så i 2 klasse følte hun at hvis hun havdet en bedste veninder så kunne man kun være sammen med hende og jeg kunne den gang ikke finde ud at kun at være sammen med en så vi var aldrig sammen.
 
hun fik en ny bedste veninde som vi kalder t og de var sammen hele tiden intil at t begyndte til det samme som mig og vi begyndte at være mere sammen og det kunne a ikke lig så hun valgte at ignorerende mig i et 1 år indtil jeg spurgte hende hvorfor og hun synes at jeg tog t fra hende.
 
vi bliv venner igen troede jeg ny har hun nogle nye venner og jeg kan ikke være sammen med dem for så bliver hun sur. hun er stadig sur på mig fra den gang med t. jeg bliver ked af det for når jeg spørg hende svare hun kort og går. der følger jeg mig usikker igen jeg har prøvet at snakket med hende om det men hun er ligeglad

grund nr. 3( mig den nar ) jeg er altid nervøs nåår jeg er sammen med nogle fra min klasse og gør nogle ting for at være sjov som fx at skubbe dem men så er det sjovt i starten men så bliver jeg lidt for voldsom og de bliver sure på mig og jeg følger mig så dum.
 
mit humør skifter også hele tiden nogle gange er jeg glad eller fx her forleden skulle klassen op i it og m spærret nogle pladser til nogle andre så spurgte jeg om mig og en pige måtte side der men så sagde hun surt at det måtte vi ikke. så sagde jeg at hun ikke kunne tag det pladser og spærre dem og at det var tavlig men gik igen og så sagde hun at jeg havde kaldt hende en idiot til dem hun havde spærret pladserne og de bliv sur på mig.
 
og fx på sådan nogle tidspunkter for jeg lyst til at løbe hjem og begå selvmord (det tænker jeg tit på og jeg cutter også lidt i mig selv med nåle) jeg vil gerne stoppe med at tænke på selvmord men kan ikke. jeg overvejer tit om jeg skal men kan ikke få mig selv til det (heldigvis) jeg kan heller ikke stoppe med at cutte jeg vil virkelig gerne havde nogle gode råd til at stoppe med at cutte tænke på selvmord og havde så lavt selvværd

kh den lavt selvværds pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet herind, for jeg kan godt se, at der er mange forskellige tanker, du går og tumler med lige for tiden.

Du fortæller i dit brev, at du har lavt selvværd og deler begrundelsen op i tre punkter, jeg vil prøve at gøre det samme med mit svar, så det forhåbentlig virker nogenlunde overskueligt.

Grund 1. Du fortæller, at du er den ældste pige i din klasse, og derfor er længere fremme i din udvikling end de andre piger i klassen. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når man er den første til at få bryster, få menstruation og at få hår forskellige steder på kroppen.  (Og faktisk kan det også være rigtig svært at være en af de sidste til at opleve de ting.)
 
Når man er omkring 12-13 år begynder, der at ske en helt masse med ens krop. Det er heldigvis noget alle piger skal igennem, så selvom der måske ikke er så mange af de andre piger, der er begyndt at udvikle sig endnu, så kommer det på et tidspunkt.

Du fortæller også, at du nogle gange lugter af sved, fordi du glemmer at bruge deodorant, og det er jo desværre også en del af det at blive teenager/ voksen. Jeg tænker, om du måske kunne lave det til en fast rutine, at du hver dag på et fast tidspunkt får din telefon til at alarmere dig, så du husker at få vasket dig under armene og tage deoderant på..?   Grund 2. Her fortæller du om dig og dine veninder M og S. Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det og ret forvirret når M ignorerer dig. Har du prøvet at snakke med hende om, hvordan du har det og oplever det hele?

Nogle gange er det sådan, at vi ikke selv er klar over de ting, vi gør, før vi bliver gjort opmærksom på det. Du skriver godt nok, at du har prøvet at snakke med hende, men jeg er lidt i tvivl om, hvad der er kommet ud af det..? Og om det måske ville gå bedre, hvis du forsøgte igen, men på en ny måde..?

Ville du fx. have mod på at sige til hende, at du har gået og været lidt trist på det seneste, og at du derfor har søgt rådgivning, som har foreslået dig at snakke med hende..? Jeg tænker, at den indledning, måske ville vise hende, at det er alvorligt ment, og at du har brug for, at hun tager sig tid til at snakke med dig... 

Du fortæller også om A, som er sur på dig, fordi hun føler, at du har taget T fra hende. Det kan være svært med sådan noget veninde noget, for nogle mener godt, at man kan have mere end en bedste veninde, og andre mener kun at man kan have en.

Jeg tænker lidt, at A jo altså ikke kan bestemme, hvem T eller andre af hendes veninder skal være sammen med. Det bestemmer de jo faktisk selv. Måske A gør, som hun gør, fordi hun faktisk er rigtig usikker og lidt bange for at der så ikke er plads til hende?
 
Måske du kunne prøve at snakke med hende om, at du jo ikke gør det for at tage dem fra hende, og at de andre piger jo selv bestemmer, hvem de vil være sammen med? Måske du også kan fortælle hende, at det faktisk gør dig rigtig usikker og spørge, om det er fordi hun også er usikker, at hun gør det? Tror du, at det kunne være en mulighed? Grund 3. Her fortæller du, at du faktisk nogle gange tænker på at begå selvmord, og at du cutter i dig selv med nåle. Når man har sådan nogle selvmords tanker, eller når man føler trang til at stikke sig selv med nåle, er det vigtigt, at man ikke bare accepterer det. Derfor er det rigtig godt, at du har søgt rådgivning - også selv om du skriver, at du ikke kan få dig selv til det at begå selvmord.
 
Er der nogen, der ved hvordan du går og har det indeni? Jeg tænker, at det vil være rigtig godt for dig at få talt med en voksen, som du stoler på. Det kan være enten en af dine forældre, måske en venindes mor, en bedstemor eller måske en nabo. Når man går med tingene helt selv, kan de godt virke rigtig store og uoverskuelige, og nogle gange hjælper det rigtig meget, bare at få lov til at fortælle om det til en som gider at lytte. Hvis du synes, det er lidt svært at fortælle om, kan du eventuelt skrive det i et brev, eller bruge det brev, du har sendt ind til os.

Måske kunne den voksne også hjælpe jer piger med at få lavet nogle sjove ting sammen og støtte jer i, at I kan have venskaber, hvor der er plads til jer alle sammen? Hvis det kommer til at fungere, så gætter jeg på at tankerne om selvmord og trangen til at skade dig selv vil blive mindre. 

Jeg tænker, at du måske også vil kunne have gavn af at ringe til BørneTelefonen på 116 111... Der sidder nogle rigtig søde rådgivere, som meget gerne vil lytte til, hvad du har at fortælle. Det er gratis at ringe derind, og du behøver ikke fortælle hvem du er. De bedste hilsner BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat