Kære pige på 14 år
Når jeg læser dit brev, kan jeg let sætte mig ind i, at du ikke har det godt lige nu.
Du skriver, at du føler dig utilpas og er ramt af lavt selvværd og selvmordstanker. Det må føles svært og tungt.
Alligevel har du mod og kræfter til at skrive herind, for du har et håb om at slippe den tristhed, der har ramt dig. Og som forhindrer dig i mange ting. For eksempel at kunne være sammen med dine veninder.
Jeg ved ikke så meget om dig. Men du skriver, at du allerede har prøvet flere psykologer. Og at det ikke har hjulpet dig på den måde, du har brug for.
Måske kunne dine forældre ringe til ForældreTelefonen, så kan vi tale lidt med dem om, hvordan de nu hjælper dig bedst? Se mere her http://ForældreTelefonen
Har du mod på at chatte med os – eller ligefrem ringe til os på 116 111? Vi kan bedre støtte dig, når vi ved lidt mere om netop din situation og historie.
Imens de voksne omkring dig finder muligheder for hjælp, er det vigtigt at finde en måde at holde det ud, hvilket også er det, du beder om råd til.
For du efterlyser nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre. Måske fordi du også fornemmer, at du selv har mulighed for at give tristheden ‘modstand’? Og at dine tanker og handlinger måske netop er en vigtig del af vejen hen til det liv, som er godt for dig?
Da jeg ikke kender dig, kommer jeg nedenfor måske med forslag, der slet ikke passer til dig og din situation. Men så skal du bare gå videre til næste forslag.
Du kan skrive en slags dagbog, så du får styr på tankerne og følelserne.
Når man skriver om alle sine forvirrede tanker og følelser, så får man dem ud af hovedet og ned på computeren – eller hvor man nu skriver. Så bliver tankerne som regel nemmere at gennemskue.
Det kan føles som en stor lettelse at få sat ord på; ligesom hvis man slap for at bære på en masse sten i sin rygsæk.
Du kan også prøve at sætte ord på alle de ting, som bliver mulige, når tristheden slipper sit tag.
At give tristheden ‘modstand’ handler simpelthen om at gøre noget af det, du godt kan lide.
Når du kan mærke, at du er ved at blive oversvømmet af tanker, så prøv at lytte på musik, hvis du kan lide musik. Du kan også måske også synge med eller danse til musikken. Hvad kan du lide?
Det er måske mere dig at løbe en tur med musik i ørerne? Eller der er måske andre ting, du endnu bedre kan lide, og som kan ryste tristheden ud af kroppen?
Det kan i virkeligheden være hvad som helst. Tage bad? Spise noget bestemt mad?
Du kan eventuelt prøve at aftale med dig selv, hvad du skal gøre, når du kan mærke, at tristheden er på vej.
Ja, og så er der selvfølgelig veninderne. Jeg synes, at du skal tale med dine veninder og fortælle dem, hvordan du har det.
Fortæl dem, at du rigtig gerne vil være sammen med dem, men at det nogle gange bliver uoverskueligt for dig – hvis det er sådan, du har det.
Måske kender de ligefrem til følelsen af at blive ramt af tristhed. Når man føler sig forstået, så får man det som regel lidt bedre. Det gælder om ikke at bære på tingene alene. Det er alt for tungt og svært.
Til sidst vil jeg nævne Headspace som en mulighed. Kender du dem? Måske har du lyst til at læse mere om, hvordan de kan hjælpe?
Jeg håber, at du snart vil kunne mærke tristheden slippe sit tag i dig. Så du kan komme til at gøre nogle af de ting, som du savner og har behov for at gøre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen