Kære pige
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du blev ked af det, da du ikke følte, at de andre lagde mærke til dig, da du kom tilbage i skole efter din fars sygdom. Jeg kan forestille mig, at du måske netop havde brug for at blive krammet, snakket med og i det hele taget lagt mærke til, når du havde været ked af det og bekymret for din far i en periode...
Så der er ikke noget at sige til, at det har påvirket dig, og at du ikke er så glad for din klasse nu. Jeg synes, det lyder som om, der godt kunne være brug for, at nogle voksne hjalp din klasse med at være sammen på en bedre måde, for sådan som du beskriver det, så lyder det som om, det kan være svært at føle sig tryg i din klasse..? Måske er du ikke den eneste, der har det på den måde...
Det er nemlig sådan, at hvis der opstår en kultur i en klasse, hvor man ikke føler sig sikker på hinanden, så går det som regel ud over alle. Og så er der brug for, at lærene og forældrene hjælper klassen med at finde andre måder at være sammen på, så alle kan føle sig glade og afslappede i klassen - så man kan være sig selv og være en del af fællesskabet.
Så jeg tænker faktisk på, om du ville kunne vise dit brev her fra BørneBrevkassen til din klasselærer eller en anden lærer, som du stoler på og godt kan lide at snakke med? Dit brev forklarer rigtig tydeligt og flot, hvordan du har oplevet det, og det kan nogle gange være lettere at fortælle noget, der er svært at snakke om, hvis man viser et brev i stedet. Vil du kunne det? Eller måske få din mor til at hjælpe dig med det?
Jeg ved, at rigtig mange - både børn og voksne - kan være meget usikre på, hvordan de skal snakke med en, som har oplevet en sorg. Derfor kommer de til at trække sig tilbage og på en måde ignorere personen - det kan i hvert fald føles sådan. Og mange gange er det en berøringsangst, fordi de andre ikke ved, hvad de skal sige - måske er de bange for at gøre dig endnu mere ked af det eller bange for at spørge om noget, du ikke har lyst til at snakke om...
Men uanset hvad så tænker jeg, at det vil være godt, hvis en lærer kan snakke med din klasse. Du har brug for, at dine klassekammerater inddrager dig og ikke er bange for at snakke med dig. Og det skal de nok have hjælp til af de voksne.
Måske kunne det også være rart for dig at snakke med en sød rådgiver her på BørneTelefonen, som kan lytte til dig og høre lidt mere om, hvordan du har haft det med at have en syg far. Nummeret er 116 111, og det er gratis at ringe. Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge om alt muligt - også det, der ellers kan være svært at snakke om.
Varme tanker fra BørneBrevkassen
