Kære pige på 21
Mange tak for dit brev. Jeg synes, det er super stærkt, at du siger fra over for de ting, der foregår i dit liv og dit sind lige nu. Den styrke lyder det nemlig som om, at du har brug for.
Man kan desværre ikke bare sige til sig selv, at man skal tage sig sammen og få selvværdet op. Det kræver selvfølgelig en vilje til ændring, men i endnu højere grad kræver det ofte en ændring i det daglige liv. Og hjælp og støtte fra omverdenen, og de personer man er nærmest.
Man kan ikke klare det helt alene. Derfor er det så vigtigt, at du bliver ved med at række ud efter hjælp.
Det lyder som om, at du og din kæreste er kommet ind i nogle mønstre, som ikke er sund - hverken for dig eller ham. Det lyder også som om, at du er fuldstændig klar over, at det ikke er en god drejning, tingene har taget. Og jeg kan sagtens forstå, at du beynder at være i tvivl om, hvorvidt I har nogen fremtid sammen.
Jeg kender naturligvis ikke til jeres forhold, hvad I gør for hinanden og har sammen. Men det lyder ikke som om, at du har nogen grund til at tænke, at det er dig, der er noget i vejen med.
Kunne det ikke lige så vel være, at der var noget ved jeres forhold, som ikke hjælper dig til at få det bedre? Og som endda har ført til en mulig fængselsstraf for din kæreste?
Det behøver ikke være din skyld eller hans skyld. Måske er forholdet bare nået til et sted, hvor det ikke rigtig er godt for nogen af jer?
Det er altså ikke forkert af dig at ville afbryde forholdet. Du er ikke bundet af noget, og det kan sagtens lykkes at være på god fod efter et endt kæresteforhold.
Det lyder nemlig som om, at der er nødt til at komme noget ro på situationen med dig og din kæreste, før du kan fokusere på at få det bedre. Og måske kommer den ro af, at I ikke er sammen mere.
At få hjælp til at få det bedre, få højnet selvværd og mere mod på livet, tager tid. Jeg vil råde dig til at starte med at snakke med din familie om det.
Det er vigtigt for dig at komme i gang med den her udvikling, og det kan være en kæmpe hjælp, at du har nogen der ved det og kan støtte dig. Det hele kan godt komme til at føles mere "virkeligt", hvis du ikke er alene om det.
Du kunne starte med at tage til din læge. Enten alene eller sammen med én. Du kan fortælle hvordan du har det og din historie, og at du savner noget hjælp til at få det bedre. Det kan være, at lægen så kan henvise dig til en form for terapi, som er rettet imod vanskeligheder med lavt selvværd.
Jeg ved ikke hvordan din hverdag er lige nu, men prøv evt. at tænke lidt over, hvad der ville gøre dig glad at vågne op til. Det behøver ikke kunne ske lige nu. Men hvis du selv kunne vælge, hvad ville du så? Arbejde i en butik eller på et bibliotek eller i en børnehave eller noget andet?
Du kan fx starte med at være i erhvervspraktik gennem din kommune. Der kan du være medhjælper på en arbejdsplads uden at de betaler dig, og så får du kontanthjælpsunderstøttelse. Kig på din komunes hjemmside, og ring evt. og spørg.
Eller måske, at du gik på en form for uddannelse? Der findes mange forskellige slags videregående uddannelser og ungdomsuddannelser i rigtig mange retninger, både kreative, praktiske og akademiske.
Du kan evt. kigge lidt rundt på Uddannelsesguiden, hvor der er også er mulighed for at tale med en vejleder, hvis du har lyst: https://www.ug.dk/
Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig til at se nogle muligheder i din situation, og forsikre dig om, at dine tanker og følelser ikke er forkerte. Jeg er rigtig glad for at du skrev, for det er så vigtigt, at du søger efter noget hjælp. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke fremover.
Kærlig hilsen,
BørneTelefonen