Kære pige på 17 år
Du skriver om et meget alvorligt problem, som du fortæller er ved at være ude af din kontrol. Jeg syntes, at det er rigtig godt, at du nu har skrevet til BørneTelefonen, for der er virkelig behov for, at der kommer til at ske noget, der kan hjælpe på den måde, som dit temperament kommer til udtryk på.
Måske er det sådan, at du er presset af alt for store forventninger til dig selv ? og måske er det også sådan, at både din træner og dine forældre ubevidst understøtter det forventningspres ? Det tænker jeg, fordi du skriver, at du føler, at du ikke sætter nok pris på alt det, dine forældre gør for dig.
Jeg forestiller mig, at du har gået til ridning i rigtig lang tid, når du nu er kommet så langt. Måske har du tidligere oplevet ridningen som et fristed, hvor du kunne slappe af ? men nu er det bare gået sådan, at du er kommet på så højt en niveau, at du oplever det som stressende i stedet for afslappende ?
Det er ikke ualmindeligt, at det går sådan, når man langsomt og næsten uden selv at opdage det, går fra at have en hobby til at det pludselig opleves langt mere alvorligt. Din mor og din træner er fulgt med i denne udvikling. Derfor kan det være, at du ubevidst oplever dem som “medansvarlige” for, at du nu oplever dig så presset og bliver så vred.
Sådan en udvikling har mange oplevet indenfor forskellige sportsgrene. Måske er det sådan, at din mor ofte er med til stævner ? og måske oplever du en afhængighed af din mor / dine forældre i forbindelse med ridningen, som du syntes, er generende.
Når man er 17 år, er det ikke usædvanligt, at man faktisk gerne selv kunne styre sine aktiviteter.
Det er vigtigt, at du prøver at tænke over, hvad det er, der betyder så meget for dig ved ridningen lige nu ? og er der andre ting i dit liv, som kunne komme til at fylde lidt mere, så du får en bedre balance mellem det, du syntes jeg sjovt og afslappende, og det der er nødvendigt at gøre.
Jeg ved ikke, hvad du ellers laver, men jeg gætter på, at du går i skole ? måske er du også på vej til at skulle finde ud af, hvilken uddannelse du skal i gang med. Det kan også være en udfordring. Måske er det sådan, at du har lagt så meget af dit liv ind i ridningen, at der virkelig er meget på spil for dig, hvis det ikke går som du gerne vil, og hvis ikke du kan fastholde det høje niveau, som du gerne vil være på.
Det er mit indtryk, at du selv er meget bevidst om, at det ikke går, at du bliver så vred på din træner og din mor, og det er rigtig flot, at du er så opmærksom på det. Det er faktisk det allerførste – og vigtigste skridt til at få noget gjort ved det.
Hvis du går på en skole, vil jeg foreslå, at du snakker med skolens studievejeler om, hvordan du har det. Studievejlederne kan måske hjælpe dig med at få nogle samtaler med en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med at få det hele snakket grundigt igennem og med at finde ud af, hvad det er, der gør, at du bliver så vred på din mor og din træner.
Hvis ikke du går på en skole, hvor der er en studievejler, vil jeg foreslå, at du kontakter din kommune og siger, at du har brug for at tale med en ungdomsrådgiver, som kan hjælpe dig med at få talt situationen igennem.
Nu har du skrevet til BørneTelefonen, og du har beskrevet din svære situation rigtig fint. Du er meget bevidst om, at der skal gøres noget, så dine vredesudbud overfor din mor og træner stopper. Du er helt klar over, at det ikke går, og at du ikke kan blive ved med at sige undskyld til din mor.
Derfor tror jeg bestemt også, at du kan få det stoppet, men jeg tror også, at det vil være nemmere for dig, hvis du kan snakke med voksen om det, og at den voksne kan hjælpe dig med at få undersøgt, hvad det er, der faktisk gør dig så vred på din mor og din træner.
Du skriver også, at du tænker på, at du ikke fortjener den succes, du har. Alt det der gået godt med din ridning, er først og fremmest din fortjeneste, og det skal du selvfølgelig have lov til at være stolt af. Jeg vil tro, at du har arbejdet hårdt for at nå så langt. Alt det der er gået rigtig godt, bliver jo ikke dårligt af, at du måske kunne overveje at prioritere anderledes på lidt længere sigt.
Hvis du har brug for at få snakket grundigere om det hele, vil jeg foreslå, at du ringer til BørneTelefonen på tlf. 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
