Kære dreng på 12
Jeg håber, du når at se dette svar, inden du starter på Julemærkehjemmet d. 24.11., for jeg kan forstå, at du er lidt nervøs for, om sådan et ophold vil hjælpe dig. Jeg kan godt fornemme, at der er meget på spil for dig, og at du virkelig håber, at opholdet på Julemærkehjemmet kommer til at hjælpe dig, så du ikke skal have antidepressiv medicin. Det lyder som om, nogen har sørget for, at du har fået psykolog hjælp, men det lyder også som om, det egentlig ikke har været en hjælp.
Jeg har hørt fra andre børn og unge, at de ikke følte sig taget alvorligt eller forstået af den psykolog, de gik hos. Og nogle af dem har også fortalt, at det hjalp at skifte psykolog. Det er rigtig vigtigt, at kemien passer, når man skal snakke med en psykolog, og hvis man ikke får fundet en god tillid de første par gange, man snakker sammen, viser forskning faktisk, at det er bedre at finde en anden psykolog. Jeg håber ikke, den psykolog helt har taget modet fra dig i forhold til at lukke op og få snakket om de ting, der er svære...
Det er sådan, at mange børn og unge faktisk oplever en slags kønsforvirring, mens de vokser op. Man kan måske sige, at drenge afprøver pige-ting og piger afprøver drenge-ting i løbet af børneårene. Det er normalt og hjælper til, at man kan forstå det modsatte køn bedre og udvikle sine mandlige- eller kvindelige sider, som alle har. Når det er sagt, så er det alligevel vigtigt, at dem, der omgiver dig, lytter til dig og tager dig alvorligt. Det er nemlig kun dig, der ved, hvordan du har det!
For ca. en tiendedel af de børn, der har haft de problemer som du beskriver, vil problemerne række ind i puberteten og føles voldsommere. Det kan udløse depression, hvis ikke man får talt med nogen om det, hvilket du jo fortæller så fint, at du har prøvet. At du overhovedet har fundet mod til at fortælle det til nogen, fortæller mig, at du er en åben og tillidsfuld dreng.
Hvis det er muligt for dig at holde fast i din åbenhed, kan det være, at Julemærkehjemmet kan blive en slags redning. Forstået på den måde, at der er dygtige og rare pædagoger og lærere ansat, som er vant til at tale med børn om rigtig svære ting, de ting vi skal være modige for at fortælle til nogen.
Du spørger, "Hvad hvis det ikke hjælper?" Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er meningen, opholdet skal hjælpe på. Om det er din vægt, eller om det er din indre følelse af en forkert krop. I al fald vil verden nok se en smule anderledes ud, når du er færdig med dit ophold, og måske har du mødt én, der har lyttet og givet dig gode råd.
Mit råd til dig, lige nu, er: Tag afsted, vær åben og hold skarpt øje med, at modet og åbenheden følger dig!
Jeg håber, du får et ophold med nye venskaber, sjov og alvor i rette mængder!
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
