Kære 14-årige
Det lyder rigtig ubehageligt, at du går og føler dig usikker og ikke ved hvad du skal gøre af dig selv. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet brevet her.
Selvom det kan være svært at dele sine tanker og bekymringer, så kan det nemlig være rigtig hjælpsomt at dele det med nogen, så man ikke skal gå med det selv.
Jeg kan se i dit brev, at der er mange ting på spil. Og jeg ved, at man ikke kan se det som adskilte dele, der ikke har noget med hinanden at gøre. For sådan er det jo med livet, at tingene påvirker hinanden.
Alligevel har jeg valgt, at dele brevet op i selvværd og præstationer og køn og seksualitet for at prøve at give nogle råd og tanker med på vejen.
Selvværd og præstationer
Du har høje forventninger til dig selv. Det kan jo være en rigtig god egenskab og fortæller mig, at du gerne vil gøre det godt. Men måske forventningerne har taget overhånd når du fortæller, at du bliver usikker, har svært ved at koncentrere dig og i det hele taget lyder til, at have det svært.
Jeg bliver nysgerrig på, om de høje forventninger også kommer fra andre? Eller er der andre omkring dig, der fortæller dig, at du er god sådan som du er? For det tænker jeg jo i hvert fald!
Når det er svært at få øje på det positive, kan det nogle gange hjælpe at skabe det fokus selv. Det kan fx være ved at lave en øvelse hvor du hver dag skal sige eller skrive en god ting ved dig selv eller ved din hverdag eller liv. Mon du vil prøve det af?
Måske du selv har fornemmelsen af, at det er de høje forventninger, der får usikkerhed og bekymringer til at komme til dig? Men du skriver i hvert fald også, at det hele er blevet sværere efter, at du har fundet interesse for mere end bare han-køn.
Køn og seksualitet
Jeg lægger mærke til, at du skriver, du ikke ved om du overhovedet har lyst til at være en pige længere. Nu ved jeg ikke hvilke tanker du gør dig omkring det, eller hvad følelsen kommer af. Måske du heller ikke selv ved det?
Men uanset hvad, så er det okay at få sådanne tanker – og at have det sådan.
“Traditionelt” taler man om to køn; mand og kvinde, dreng og pige. Men køn er også meget mere og alt derimellem. Ligesom man også kan føle sig som intetkøn. Så selvom man måske biologisk set er en pige, behøver man ikke at være det, eller være på en bestemt måde heller.
Ens kønsidentitet afhænger af, hvordan man selv føler og synes omkring ens køn. Både hvad det er for et køn, men også hvordan man “vil gøre” kønnet, hvis du kan følge mig? Altså hvordan man klæder sig, opfører sig, osv.
Samtidig forklarer du også, at du har interesse for flere køn end blot hankøn. Jeg fornemmer, at du skriver om din seksualitet. Du beskriver blandt andet også om, at man kan være panseksuel. Måske du gør dig tanker, om du er panseksuel?
Igen er det kun en selv der kan mærke hvad der er rigtigt for en selv. Men jeg vil også sige, at kønsidentitet og seksualitet ikke er afhængige af hinanden. Fælles for begge dele er, at du er og kan leve på den måde, som du finder det bedst for dig.
Jeg ved ikke, om du kender til LGBT+Ungdom? Jeg vil i hvert fald give dig siden med her, fordi man kan finde meget nyttig viden, men også finde forskellige former for tilbud, hvor man kan mødes og snakke med andre.
Jeg håber, at mit svar kan give dig lidt ro – og ikke mindst forsikre dig om, at det er okay, at du synes det er svært. Men også okay, at have det som du har det.
Jeg håber også, at du vil holde fast i den styrke, du har vist i brevet her, og måske finde frem til nogen, du kan dele tankerne og frustrationerne med. Måske en i din familie, venner, en lærer eller en helt fjerde?
Kærlig hilsen BørneTelefonen
