Brev

Jeg tror at jeg hader mig selv

Hej brevkassen.

Jeg er en pige på 14 år, og det sidste årstid er jeg begyndt at tænke en hel del dårlige ting om mig selv. Jeg går meget op i hvordan jeg ser ud, hvordan jeg opfører mig osv.
Det der nok går mig mest på er, at jeg føler at jeg er virkelig akavet, og hele tiden siger de forkerte ting når jeg er sammen med andre. Jeg bliver også rigtig nemt rød i hovedet hvis jeg siger noget forkert, og derfor er jeg ret bange for at snakke med personer som jeg ikke kender så godt, for jeg føler at jeg kommer til bare at gøre det virkelig underligt og akavet.

For et par måneder siden begyndte jeg også på den ting at hver gang jeg ser mig selv i spejlet, finder jeg alle de fejl min krop har, og jeg finder RIGTIG MANGE!! jeg synes i det hele taget er jeg er rigtig grim, og når andre siger til mig at jeg f.eks. er pæn, er det eneste jeg kan tænke på at de bare siger det for at gøre mig gladere, og at de ikke mener det.

Jeg føler mig ikke ensom eller noget for jeg har den del venner, som jeg kan snakke med, og jeg har faktisk også fortalt nogen af dem hvordan jeg har det med mig selv. Problemet er bare at jeg er bange for at de i virkeligheden ikke kan li’ mig og de lader bare som om (jeg kender andre personer hvor de også på en måde gør det) og at hvis jeg fortalte dem hvor slemt jeg egentlig havde det, ville de bare synes jeg var underlig eller sådan noget.

Jeg har heller ikkke fortalt mine forældre hvordan jeg har det, da jeg er bange for at de måske vil tænke at det er et mindre problem, at jeg bare skal vokse ud af det eller sådan noget.
Jeg græder også tit for mig selv, hvor jeg bare har lyst til at snakke med mine forældre men jeg tør ikke sige det til dem.

Jeg har aldrig haft lyst til at begå selvmord, men jeg tænker tit på om folk overhoved ville blive kede af det hvis jeg døde, eller hvis jeg kom til skade, og om livet overhoved har en mening.

Jeg ved bare ikke havd jeg skal gøre ved at jeg tænker sådan om mig selv, for jeg ved jo godt at jeg ikke burdte hade mig selv, og at jeg burdte elske livet, men det gør jeg bare ikke.

Jeg håber virkelig at i vil svare på mit brev, og hjælpe mig!

Hilsen pige på 14 år.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det lyder som om, at du går og tumler med mange tanker og følelser omkring dig selv – det man også kan kalde selvværd.  Det er godt at du skriver herind og beder om hjælp. Selvom alle mennesker kan tænke dårligt om sig selv engang imellem, er det nemlig vigtigt at det ikke tager overhånd. For mange negative tanker om sig selv kan godt komme til at fylde rigtig meget og det er en skam, når man egentlig kunne bruge alle de tanker på noget mere rart. Heldigvis er der flere ting man kan gøre for at styrke ens positive tanker og få ens selvværd til at vokse.

Som sagt så handler selvværd rigtig meget om det vi tænker og siger om os selv. Selvom det man tænker langtfra altid er sandt, så kan man godt komme til at føle at det er sandt. Det kan faktisk blive en rigtig dårlig vane, at kigge efter dårlige ting ved en selv. F.eks. at ens krop har mange fejl eller at folk ikke vil blive kede af det, hvis man kommer til skade. Og jo før man bryder med en dårlig vane, jo bedre. Derfor er det også rigtig vigtigt, at man prøver at stoppe op når man tænker negativt om sig selv, ryste hovedet og i stedet prøve at give opmærksomhed til noget af alt det gode. Det lyder som om, at du er ret bevidst om at du tænker negative tanker og hvornår du tænker dem. Måske kan du prøve at lægge en plan for noget du kan gøre næste gang du opdager det ske? Måske der er en sang, som du får det rigtig godt af at høre? Måske du kan komme i tanke om en sætning du kan sige til dig selv? F.eks. kan du sige noget i retningen af: ”Der er ingen mennesker i verden der er perfekte, men jeg er faktisk lige præcis som jeg skal være.”.

En anden god øvelse, der kan få selvværdet til at vokse, går ud på at man hver aften når man går i seng, skal skrive tre gode ting ned om sig selv. Det kan f.eks. være noget godt man har gjort i løbet af dagen, nogle af de styrker man har eller noget man godt kan lide ved sig selv. Du kan også skrive komplimenter og ros du får fra folk ned. Det kan måske godt føles lidt underligt i starten, men det bliver nemmere med tiden. Og hvis du gør det længe nok, så er jeg sikker på at du også vil opleve at du kommer til at tænke meget mere positivt om dig selv. Hvis man ved at man skal skrive tre gode ting, ros og komplimenter ned om aftenen, så bliver man nemlig også nødt til at lede efter alt det gode i løbet af dagen. Det virker rigtig godt for mange. Måske det også kan hjælpe dig?

Du skriver at du har mange venner og at du har også har fortalt nogen af dem, lidt om hvordan du har det, men at du er bange for at de ikke vil kunne lide dig, hvis du siger hvordan du virkelig har det. Det er sejt at du har fortalt om det – det kan godt være svært at åbne op om problemer, som f.eks. lavt selvværd. Det er selvfølgelig ikke alle, som man behøver at fortælle hele sin historie til, hvis man ikke har det godt med det. Det er tit bedst at snakke med én som man er tryg ved, så man føler at man kan fortælle frit uden at blive dømt. Måske er der nogen i din omgangskreds, som du har det ekstra godt med? En tæt veninde eller en god kammerat? Det er i hvert fald en rigtig god idé at tale med andre om, hvordan man har det. Problemer har det nemlig med at vokse sig enormt store, hvis man går for meget med dem selv. Plus at du kan være med til at skabe en kultur i din vennegruppe, hvor det er okay at man snakker om de svære ting. Jeg ved at mange unge har mange af de samme tanker om sig selv, som du beskriver i dit brev. Måske er der også nogen blandt dine venner der har det sådan, men som ikke har haft modet til at snakke om det? Måske din åbenhed kan være inspirerende for dem?

Du fortæller også at du græder og har lyst til at snakke med dine forældre, men ikke tør. Det lyder ikke rart. Når man er ked af det, har man brug for at nogen trøster og hjælper én. Jeg ved, at de fleste forældre langt hellere vil vide, hvis deres børn ikke har det godt, så de har mulighed for at hjælpe dem, end at børnene skal gå med deres problemer selv. Du skriver at du kan være bange for at de ikke vil tage dig alvorligt. Når jeg læser dit brev, kan jeg sagtens se at det er et problem, der fylder rigtig meget for dig og som er noget der skal gøres noget ved. Måske du ville kunne vise dit brev til dine forældre? Du forklarer rigtig godt om, hvordan det er at være dig og det at du har taget dig tid til at skrive et brev ind til BørneTelefonen, signalerer også at det er rigtig vigtigt for dig. Det tror jeg også godt, at dine forældre vil kunne se.

Selvom det hele måske kan virke lidt uoverskueligt lige nu, så skal du vide at du allerede er på vej i den rigtige retning. Det første skridt er nemlig at række hånden ud og bede om hjælp. Det er virkelig sejt gået, så hæng endelig i.

Venlig hilsen

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat