Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror at jeg er deprimeret

Hej

Jeg tror måske at jeg er deprimeret. hver morgen når jeg skal i skole, bliver jeg nød til at slæbe mig ud af døren.

-Jeg er ved at blive sindsyg af at skulle smile hele tiden

-Jeg føler ikke at jeg kan stole på nogle

-Jeg føler mig som om at jeg ikke kan være mig selv med nogle -Jeg ved seriøst ikke hvem af mine “personligheder” jeg er

-Alle i min klasse syntes jeg er grim -Jeg syntes selv at jeg er flot

-Der er mange der har meget imod mig, fordi at jeg ikke ryger og drikker eller har 2167237 likes på mit profilbillede

-Hvis jeg er andre steder end der hvor jeg bor er jeg en dulle, hvis jeg er der hvor jeg bor er jeg underlig.

-Jeg er en pisse sur teenager

-Jeg hader men sammentidig elsker min bedste veninde

-Jeg har aldrig haft en jeg kunne fortælle hvordan jeg rent faktisk har det

-Jeg kan ikke følge med i skolen
 
-Jeg har en masse veninder og venner, men det er som om at ingen af dem sådan rigtig kan lide mig. -Hver dag er som en hård kamp om at beholde mine veninder

-jeg bliver ignoreret derhjemme fordi min lillesøster har angst, så den enste opmærksomhed jeg får er når jeg har gjort noget forkert 🙁

-jeg hader min krop -alle mine veninder er fucking modeller

-Jeg tilgiver alt for let

-min mor har kræft

-Jeg har seriøst dårlig hud
 
-Jeg er sindsyg træt af ottende klasses drama -jeg gider ikke mere
 
-jeg har ikke lyst til at skulle kæmpe så meget her konstant indtil jeg dør,

Men sammentidig har jeg vildt dårlig sammvittighed, for jeg er jo vildt heldig, der er jo mennesker der ikke kan få mad på bordet. 🙁 Jeg orker det bare ikke mere… det er pisse hårdt. og seriøst nej jeg har ikke lyst til ikke at snakke med min lærer eller forældre, eller min venindes mor, folk syntes jo at man bare er en forkælet møgunge. for jeg burde seriøst have det godt, jeg har en god familie, nogle dejlige venininder, en dejlig klasse, et dejligt hus, og jeg er ikke helt grim.

Jeg forstår ikke rigtig hvorfor jeg nogle gange bare får det så sygt dårligt at jeg har lyst til at ringe til børnetelefonen, men så tænker jeg at det kun er folk med rigtige problemer der skal ringe, og mit er vel bare lidt teenage humør svingninger, eller hvad?

Det er virkelig sjældent at jeg er sådan er rigtig glad og lykkelig tak fordi at i vil give jer tid til at læse det her 🙂 –

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller om, hvor svært du har det. Både Brevkassen og BørneTelefonen er for alle, der går og tumler med et problem – stort eller lille. Vi ved, hvor vigtigt det er, at der er nogle der lytter og forsøger at sætte sig ind i problemet, og jeg kan fortælle dig, at der er mange, der ringer, fordi de har det svært i teenage alderen.  Så du kan roligt ringe til BørneTelefonen en anden gang. Du vil altid komme til at tale med en rådgiver, der har god tid til at lytte til dig.
Du skriver, at du burde være glad, men har samtidig dårlig samvittighed over, at du ikke er det.  Jeg tænker, at du er forvirret over dig selv, fordi du ikke kan forstå, hvorfor du er så trist, og at du har svært ved at acceptere det.
Men selv om man som du bor godt, har en god familie, får mad nok etc, kan der jo sagtens opstå problemer, som gør livet svært. Det vigtige er, at se problemerne i øjnene og acceptere, at det er altså sådan, du har det lige nu. Jeg tænker, at dit brev er et skridt på vejen til at se dig selv i øjnene. Det er godt.
Jeg tror, at du har ret i, at de identitetsproblemer, du beskriver, skyldes den usikkerhed, der opstår i puberteten, hvor mange jo oplever, at de kan have svært ved finde sig selv. Det i sig selv kan give store problemer. Men herudover hæfter jeg mig ved 2 ting i dit brev, som begge har noget med din familie at gøre.
Du skriver, at dine forældre ikke ser dig, fordi din lillesøster har angst. Når et barn i en familie har et handicap, som tager meget af forældrenes tid, kan det blive meget svært for de andre børn i familien, fordi de ofte oplever, at der ikke er tid og overskud til dem. Det kan du sikkert genkende. Måske er det også på grund af din lillesøsters angst, at du tænker, at du burde være glad og uden problemer, fordi du gennem din opvækst har lært, at det er din lillesøster, der har de væsentlige problemer.
Du skriver også, at din mor har kræft. Kræft er en sygdom, som ændrer hele familiens liv, og som skaber meget angst og usikkerhed. Også her tænker jeg, at dine behov er kommet i baggrunden, fordi en alvorlig sygdom har ramt din mor.
Mange børn og unge med en kræftramt forælder, kommer til at føle sig ensomme og får svært ved at være sammen med vennerne. Måske kan du genkende det. Jeg vil opfordre dig til at kigge på www.cancer.dk hvor der er et link til unge, der har en forælder med kræft. Her kan du læse mere om reaktioner på det, og du kan få råd til, hvordan du kan tale med nogen om det. Der er også et debatforum, hvor unge kan dele deres tanker og erfaringer.
Som du kan se, synes jeg, der er mange grunde til, at du har det svært lige nu, og jeg håber, at mit svar vil hjælpe dig til at forstå og acceptere dig selv lidt bedre.
Mange har erfaring for, at det hjælper at sætte ord på problemerne. Det har du gjort, da du skrev dit brev, og jeg vil opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke videre med en rådgiver. Du skal vide, at du er meget velkommen til at ringe flere gange. Vi vil rigtig gerne lytte til dig.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
 
 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat