Kære pige på 16 år!
Det gør mig ondt at høre, at starten på dit gymnasieår tager så hårdt på dig. Det glæder mig til gengæld at høre, at du har gode venner i klassen og at de betyder så meget for dig, at du holder ud og står denne hårde tid igennem. Hvor er det dejligt! Har I måske i venskabskredsen talt om, hvordan starten på dette gymnasieår har været for jer hver især? Mit bedste gæt er, at gymnasiestarten er hård for de fleste elever fordi alt er nyt og ukendt land og presset og forventningerne er anderledes og større i gymnasiet sammenlignet med folkeskolen. Fordi vi ikke taler om det, tror vi hver især, at det kun er os, der har dette problem og med dét følger følelsen af at være utilstrækkelig og forkert. Dét er en risiko.
Du skal tage din krops symptomer alvorligt - og det gør du ved at skrive til os! Vi skal finde nogen i dit hverdagsliv, der vil lytte til dig og din mor er bedste bud fordi hun er din mor. Jeg tror på, at hun holder af dig og vil dig det bedste.Jeg gætter på, at din mor har sine egne gode grunde til at holde fast i, at du skal gå på dette gymnasium og jeg tænker, at det kunne være godt for jer, at I taler om, hvad disse gode grunde er. Og taler om, hvordan din krop reagerer for tiden. Dine symptomer er ikke nogle, der skal vare ved. Din krop reagerer på forhold, der ikke er i orden for dig.
Jeg foreslår, at I inddrager gymnasiets studievejleder eller dén fagperson, der har som sit arbejde at tale med elever på dit gymnasium, om, hvordan du trives. Jeg er sikker på, at denne fagperson har talt med mange elever, som har det, lige som du har det. Min pointe er, at du kan få hjælp til at få overblik og disponere din energi, så du kan klare skoledagen lige så vel som du kan få hjælp til at gennemskue, om gymnasiet er noget for dig eller ej.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
