Jeg har det ikke så godt
Jeg har det rigtig skidt med mig selv. Jeg ligger og græder på mit værelse flere gange om ugen. Jeg får ondt i maven, og jeg overtænker hver lille ting i mit liv.
Jeg føler ikke, at jeg har nogen venner, og hvis jeg har, er de i hvert i fald ligeglade med mig. Alle de andre i min klasse hænger ud sammen efter skole eller i weekenden, men ikke mig. Jeg er bare alene eller sammen med min familie. Min mor prøver altid at få mig til at lave nogle aftaler, men inderst inde tør jeg ikke rigtigt. Det hjælper nu heller ikke på ensomheden, ag min mor hele tiden påpeger, at jeg aldrig har venner med hjemme. Jeg ved det jo godt selv.
Og så er der skolen. Jeg ved, at jeg får gode karakterer, men jeg føler ikke, at det er nok. Det er aldrig nok. Jeg bliver stresset over lektierne, føler jeg gør det forfærdeligt, ender med at græde og have det dårligt, så bliver jeg sur på mig selv for ikke at lave det, og jeg ender med at udskyde det til det sidste øjeblik, så jeg ikke for det værre med mig selv end jeg allerede har.
Især under terminsprøven havde jeg det forfærdeligt. Jeg kan huske, at jeg indså at det jeg gjorde ikke var godt nok, men jeg gjorde stadig ingenting ved det. Jeg indså fejlen, men jeg kunne stadig ikke rette op på den.
Dagen før havde jeg bagt en brownie til min mor, som hun skulle have med på arbejde. Om morgenen gav hun mig et stykke, som jeg kunne tage med til terminsprøven og sagde, at hun ville tænke på mig mens hun spiste det. Hun sagde det som om, hun ville være stolt af mig. Under prøven så jeg ned på brownien og tænkte på, hvor skuffet hun ville være, hvis hun så mig. Da jeg kom hjem græd jeg bare. Mine forældre kommer først sent hjem, så jeg sad bare ude i entreen og græd.
Jeg har også en virkelig dårlig søvnrutine. I hverdagene sover jeg normalt først omkring halv to tiden, og det er hårdt, når man skal op igen kl halv syv.
Jeg ser Netflix til så sent for at drukne tankerne.
Jeg har haft svært ved at sove siden jeg var lille, og det efterlader timer med søvnløshed, hvor man bare tænker.
Tænker på hvor meget folk ville hade en, hvis de virkelig vidste, hvem du var. Tænker på hvor forfærdelig man er. Det er bare lettere, hvis man så ser Netflix til ens øjenlåg er ved at falde i. Så tager det maks et kvarter at falde i søvn, og det er så meget mere behageligt.
Jeg vil virkelig gerne få det bedre.
Jeg vil virkelig gerne stoppe med at have det sådan her, men jeg ved virkelig ikke hvordan.
Jeg ved ikke engang om det er muligt for mig.
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.
