Brev

Jeg hader mig selv!

kære brevkasse
Jeg er en pige på 12 år, jeg har et mega lavt selværd og hader mig selv. Jeg kunne skrive et brev der var flere tusind sider langt med alle de problemer jeg har. Jeg snakker med en dame om alle mine problemer men det hjælper overhovdet ikke. jeg har valgt kun at skrive om to af mine problemer.

1. Jeg kan ikke sove nede på mit eget værelse, jeg ved ikke hvorfor jeg er bange men jeg kan bare ikke lide at være dernede. Lige nu sover jeg oppe i mit mor og fars soveværelse, som jeg heller ikke kan lide at sove fordi jeg har oplevet hvor min mor og far har snakket om private ting og skændtes mens de troede at jeg sov. Jeg har ikke sagt det til dem.

2.jeg hader mig selv og det hjælper ligesom heller ikke at jeg ikke kan sove på mit eget værelse, men i hvertfald så hader jeg mig selv jeg er tynd irreterende og har ingen bryster. jeg er begyndt at få noget gult snask i mine underbukser og så siger du jo at det bare er udflåd men jeg er bange for at det er tis.

Jeg føler at jeg står helt alene med mine problemer for jeg har ingen venner, eller jo jeg har venner men ingen rigtige venner som jeg altid kan regne med. Hver gang jeg begynder at få ‘græde-flip’ som altid bliver min mor og far sure på mig istedet for at tryste mig. Jeg vil gerne være stor og smuk ligesom alle de pæne fra min klasse men istedet er jeg lille, grim og barnlig. jeg har stadig meget jeg mangler at sige men der er alt for meget.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg har slet ikke lyst til at leve. Håber at du svaremig, for det har taget mig lang tid at tage mig sammen til at skrive. Hjælp mig!!
Hilsen taberen

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er rigtig godt, du endelig har fået gjort alvor af at skrive herind til, det er sejt gjort. Når jeg læser dit brev, virker det til, du har rigtig mange ting, der fylder for dig. Du skriver lige i starten, at du taler med en dame, om hvordan du har det.

Det står lidt uklart for mig, hvad det er for en dame du taler med. Er det måske igennem skolen, eller er det en dine forældre har hjulpet dig til at få kontakt til? Jeg tænker på, om du har fortalt hende, at du ikke mener du får det bedre af tale med hende. Hvis du kan fortælle hende det, kunne det måske være en måde at få hende til at tale anderledes med dig. Det kunne være hun så kunne tale med dig, så du får det bedre af det.
Jeg kan godt forstå, når du er træt af, du ikke føler dig tryg ved at sove på dit værelse. Jeg ved ikke hvordan jeres familie bor, måske ligger dit værelse i kælderen eller et stykke fra de andre soveværelser? Kunne der måske være en mulighed for at flytte rundt på værelserne i huset, sådan at du fik et værelse du trives i.

Det kan også være en mulighed, at dit værelse blev ændret. Kunne det gøres mere hyggeligt, måske med billeder på væggen eller en lille natlampe tændt, når du sover. Jeg kender mange børn, der ikke er trygge ved at sove når der er helt mørkt, også børn der er ældre end du er. For nogen af dem hjælper det, hvis der er lys uden for deres soverum, kunne det være en mulighed for dig.
Når du beskriver det "snask" du er begyndt at få i dine underbukser, har du ret i jeg først lige tænke på udflåd. Hvis det er tis, vil konsistensen ikke være snasket og så vil det også komme til at lugte skarpt af ammoniak i løbet af dagen...

Jeg tænker også at det ord -udflåd-, kan være lidt vanskeligt at forholde sig til, for hvordan er det lige det ser ud. Kunne du tale med skolens sundhedsplejerske om det, de er tit rigtig gode til at forklarer den slags ting. Det kunne måske også være en ide for dig at tale med din mor, hvis du føler du, kan tale med hende om sådan noget.
Der er rigtig mange børn på din alder, der har det træls med den måde de ser ud på. De føler sig forkerte lige meget hvordan de ser ud. Det ændrer ikke på, hvordan du har det, men derfor vil jeg gerne alligevel fortælle dig, at mange har det sådan. De kan også stå og sige noget sammen med kammerater som de slet ikke ærligt mener.
I dit brev, der er meget flot delt op i, hvad du håber at få hjælp til, omtaler du, at du ikke har skrevet om alle dine problemer. Derfor spekulerer jeg på, om det ville være en mulighed for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis at ringe dertil og du kan være helt anonym, når du fortælle om dine problemer derinde.
Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat