Jeg hader mig selv

Kære pige på 15 år.

Jeg er glad for, at du har skrevet brev til BørneBrevkassen, for jeg tænker, at det er udtryk for, at du alligevel tror på, at der er hjælp at hente – også for dig. Og tro mig - du er ikke dømt til et taberliv, især ikke når du nu gør noget godt for dig selv ved at bede om hjælp.

Det er hårdt at have det som dig. Og det er trist at høre, at livet er så svært for dig. Hvordan er du mon kommet til at hade dig selv så meget? Er der noget i din opvækst, der har gjort, at du nu har det så svært? Eller??

Jeg spørger dig, fordi et så dårligt selvværd, som du beskriver, tit skabes af dårlige opvækst forhold f.eks. i familien.

Men måske er det slet ikke det, der er på spil? Måske har du faktisk en depression, som du selv mener. Og den behøver ikke at have noget med dine opvækstforhold at gøre.

Det er ikke usædvanligt, at unge i din alder får en depression. Der er rigtig gode helbredelsesmuligheder for ungdomsdepression, men det gælder om at komme så tidligt som muligt i behandling. Derfor synes jeg, du hurtigst muligt skal blive chekket hos din læge. Måske var det en idé, at en af dine forældre gik med?

Du skriver, at dine venner ikke ved, hvordan du har det. Mon dine forældre ved det? Hvis du beslutter dig for at gå til lægen, tænker jeg, at det er en god lejlighed til at få snakket med dine forældre om dine vanskeligheder.
Hvis det er svært, kunne du give dem dit brev, som meget klart viser din situation.

Hvis det viser sig, at du ifølge lægen ikke har en depression, vil jeg opfordre dig til at skrive igen og fortælle lidt mere om din baggrund og dit liv. Du kan også i stedet logge ind på Ungechatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen