Kære pige på 11 år.
Tak for dit brev. Jeg forstår, at du har det svært med din krop for tiden. Du skriver, at du er ved at græde hver gang, du tager tøjet af. Der er ingen, der kan holde til det i længere tid. Derfor er det godt, at du skriver. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på rette vej, så du får nogle ideer til, hvad du kan gøre med måden du tænker om din krop og dig selv i forhold til andre.
Du siger, at du flere gange har spurgt, om du er tyk? Hvem har du mon spurgt? Jeg tvivler meget på, at der er andre, der ser helt det samme billede, som du ser af dig selv i spejlet - og selvom jeg bestemt ikke er glad for, at man vurderer, om man er tyk eller tynd ud fra højde og vægt (der er jo også andre ting, så som bygning, knogler og muskelmasse, der har betydning), så vil jeg bestemt ikke betegne dig som tyk!
Derfor vil jeg også anbefale, at du taler med sundhedsplejersken eller lægen om vægt og hvordan du har det med det. Det er en bedre rådgivning du kan få, når de kan tale med dig og samtidig se dig.
Nogle af de ting som gør, at man kan føle sig tyk eller have svært ved kroppens udseende, er at puberteten er på vej og at man sammenligner sig med andre som er mindre end en, og de ekstrem tynde model idealer, som vi ser overalt fra modeverdenen. Når man er 11 år, er man på vej i puberteten og vokser i højden, det kan det være svært at vænne sig til, at ens krop ændrer sig. Det er helt naturligt – og ikke noget, man kan gøre noget ved.
Derfor er det en god ide, at tænke positivt om det der sker, og finde ro inden i med, at det er en udvikling fra barn til ung - det er måske en måde, som kan hjælpe dig med at acceptere, at ens krop ændrer sig - ligesom måden man tænker også ændres og udvikler sig, fx bliver man mere kritisk og kan tænke mere over konsekvenser.
Du skriver, at du har været undervægtig, men nu er kommet op på normal. Det synes jeg er rigtig godt, at du er kommet på normal vægt. Det kan godt være, at du bedre kunne lide det, du så i spejlet før, men man fungerer nu engang bedst, når højde og vægt passer sammen. Du er jo på vej, og dine veninder, er jo på vej til at udvikle jer, og der er det godt at have noget at vokse og udvikles af. Måske er I forskellige steder i jeres udvikling, nogen piger begynder som 9 årige, andre mellem 10 og 12 år. Derfor kan man godt føle, at de andre er meget mindre eller meget større - det er helt normalt.
Vi er alle forskellige – og derfor kan det være lidt ”farligt” at sammenligne sig selv alt for meget med andre. Du skriver selv, at flere af de piger, som du er sammen med, er meget små i højden (de er altså lavere end dig). Når man ikke er så høj, så vejer man automatisk mindre. Derfor skal du ikke sammenligne dig med dem – det er ikke rimeligt at være så selvkritisk, at det går udover selvværdet - det er der ingen, der kan holde til.
Måske kan du øve dig i at se og tænke om dig selv, på en mere positiv måde. Det kan være en lille øvelse hver dag, hvor du nævner tre gode ting ved dig selv - både tænker det og siger det højt til dig selv, gerne foran spejlet. Det kan fx være, " Jeg er en god ven, fordi jeg ..... og jeg kan mærke, at det er godt for min veninde og mit venskab. Jeg har en flot øjenfarve, det gør mig glad. Jeg synes, at jeg er god til at passe godt på mig selv ved at spise sundt og tilpas, så jeg har det godt" Du kan nok komme i tanker om andre ting, og skifte mellem de ting du synes er vigtige at lave øvelsen med. Vil det være en ide, som du kan afprøve?
Du skriver, at du flere gange har prøvet at spise for lidt. Det gør mig bekymret. Når man tænker så meget på sit udseende (hvor meget man vejer og hvad man spiser), så skal man dele det med nogen. Derfor er det godt, du skriver herind. Jeg ved ikke, om du har talt med nogle voksne om det? Fx dine forældre eller måske en lærer? Det kan også være, at I har en sundhedsplejerske på skolen, som du måske kan tale med? Jeg ved fra andre unge, at det faktisk er en stor lettelse at få fortalt, hvor meget ens ”spejlbillede” fylder. For selvfølgelig må man gerne gå op i, hvordan man ser ud, men alle "hade-tankerne" kan man ikke holde til. De skal stoppes.
Du skriver, at du gerne vil have hjælp til selvværd – du ved med andre ord godt, at det ikke kan fortsætte, som det er nu. Det kræver, at man får hjælp af nogle voksne. Der er ingen piger på din alder, der bør eller kan klare det alene. Derfor håber jeg så inderligt, at du vil lytte til din egen bekymring og få sagt det til nogle voksne, så du kan få noget hjælp og støtte. Ellers kan det i værste tilfælde ende med at blive værre og endnu sværere at komme videre. Hvis du har brug for det, er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der nogle rådgivere, der er klar til at lytte - og til at stille nogle gode spørgsmål, som måske også kan være medvirke til, at du får det bedre med den, du er.
De bedste tanker fraBørneTelefonen.
