Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler ikke at jeg har nogen fremtid

Hej bb.

Jeg skriver da jeg som titlen indikere ikke tror på at jeg kan få en meningsfyldt fremtid. Jeg går lige pt. på gymnasie hvilke jeg kun har valgt fordi jeg tænker at jeg vel skal lave et eller andet. Ellers så synes jeg ikke at havde lyst til noget og jeg kan slet ikke se en fremtid for mig selv når først jeg skal flytte hjemmefra og alt det der. 

Jeg har også altid gået og bakset med lavt selvværd og dette er desværre blevet værre med tiden. Jeg ser næsten aldrig mine gamle venner og nå vi ses så virker de mest af alt som fremmede for mig.

Mit spørgsmål er så om dette er noget mange teenager oplever og om det er noget der går over? Alle disse ting syntes at starte efter jeg afsluttede mit 8 skoleår og de er ikke blevet bedre.

Mvh. Anonym

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Anonyme

Tusind tak for dit brev. Det er tydeligt, at du går og tumler med nogle tanker, som er svære for dig. Derfor er det rigtig fint, at du har skrevet et brev, så du forhåbentlig kan få en anden vinkel på dine tanker og på din fremtid.

Du spørger, om mange teenagere oplever det, som du oplever. Det korte svar er ja. Der er mange der oplever lavt selvværd, at være i tvivl om, hvad de skal i fremtiden og at være i gang med en ungdomsuddannelse, fordi man jo skal lave noget.

Det er tidligt, man skal vælge, hvad man vil lave efter grundskolen og derfor er det ikke altid et så bevidst valg, men mere et valg fordi man jo skal vælge noget, som du skriver. Det behøver der ikke være noget galt i overhovedet. Det er jo sådan, vilkårene er. Jeg tænker, at dit valg er et fint valg, fordi det åbner døre for andre muligheder, når du er færdig i gymnasiet.

Med hensyn til dine tanker om fremtiden, så har du stadig nogle år til at finde ud af, hvad du skal i fremtiden. Jeg tænker på, om du mon har en forventning om, at andre på din alder har taget en beslutning om, hvad de vil i fremtiden? Sådan tror jeg ikke, det er. Jeg tænker, der er mange, der ligesom dig er i tvivl om, hvad de skal bruge deres voksenliv på. Der er også mange voksne, der har taget en ungdomsuddannelse, som har ført dem i én retning, og så er de endt med at få et helt andet arbejde. Det er ikke til at vide, hvor man ender i sit arbejdsliv, når man er 18 år.

Du skriver, at du ikke har lyst til noget. Det synes jeg er en rigtig fin tanke, du har gjort dig. Ikke fordi det er godt, at du ikke har lyst til noget. Men det er godt, at du er bevidst om, at lysten er rigtig vigtigt for, at vi får en meningsfuld fremtid, som du skriver. Jeg tænker, at det er her, du skal tage fat. Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har fået en god vejledning i forhold til at vælge, hvad du skulle efter folkeskolen? Havde du fx en grundig snak med din studievejleder fra folkeskolen, inden du valgte gymnasiet? Der findes også studievejledere på gymnasierne. Måske kunne det være en hjælp for dig, hvis du fortalte ham eller hende om dine tanker for fremtiden? De er vant til at tale med unge om tanker om fremtiden. Jeg er helt sikker på, at de også oplever mange unge, der er usikre på, hvad de vil med deres fremtid.

Du skriver også, at du altid har gået og bakset med lavt selvværd. Det lyder rigtig hårdt. Jeg får den tanke, at du besidder en kæmpe styrke, siden du kan være så ærlig overfor dig selv og nu også ærlig over for brevkassen. Ærlighed og indsigt i sig selv er ofte det første skridt til, at noget kan blive anderledes. Det kan være svært at ændre på et lavt selvværd. Jeg bliver nysgerrig efter, om du i folkeskolen har fået støtte til at få oparbejdet et større selvværd? Har du mon talt med nogen om det? Hvis du har det, så har du måske fået nogle redskaber, som du kan bruge igen? Det er vigtigt, at du finder nogle voksne som kan hjælpe dig. Har du tænkt på, at tale med en psykolog? Din læge kan henvise dig til en psykolog. En psykolog kan være god, fordi han eller hun kan give dig nogle konkrete redskaber til, hvordan du kan opnå større selvværd.

Du skriver, at det alt sammen begyndte efter 8. skoleår. Jeg bliver nysgerrig efter, om der skete noget særligt på det tidspunkt, som kan forklare det? Har du tænkt på det?

Du fortæller, at du næsten aldrig ser dine gamle venner, og at de mest af alt virker som fremmede for dig, når du ser dem. Det kan være hårdt at opleve, men det er en helt normal reaktion. Der sker typisk det, at man vokser fra de venner, man får i skoletiden. Det er egentlig lidt underligt, fordi de venner man har i skolen ofte betyder en hel masse for en, men sådan er det tit. Når man går i folkeskole, er man ikke ”færdigudviklet” og forandrer sig meget, så måske er det derfor, at de venskaber er svære at bevare, når man får forskellige interesser og går i forskellige retninger?

Jeg tænker på, at det kunne være rigtig godt, hvis du kunne finde noget, der interesser dig. Jeg tænker ikke det behøver at have noget med skole eller din fremtid at gøre. Det kan være en fritidsinteresse eller noget andet, som du kan gå op i. Det kan også være en særlig viden du kan tilegne dig eller som du måske allerede har. Det kunne fx være viden om biler, rollespil, musik eller noget helt andet. Pointen er, at du har brug for at mærke, at der dels er noget du synes er interessant og dels er noget, som du har en særlig evne for eller viden om.

Det kan være hårdt at være alene med de tanker, du har. Jeg bliver nysgerrig efter, om du har nogle omkring dig, som kan støtte dig? Ved dine forældre, hvordan du har det, og hvilke tanker du gør dig? Har du nogen søskende – måske nogen ældre søskende, som du kan læne dig op ad og tale med? Det kan også være en lærer på dit gymnasium. Hvad med dine lærere fra din folkeskole? Var der en af dem, du havde god tillid til? Hvis der er en lærer derfra, som du kunne have lyst til at tale med, så kan det jo også være en mulighed. Selv om du ikke går på skolen mere, så vil han eller hun sikkert gerne lytte og hjælpe dig videre.

I brevet til dig har jeg stillet en masse spørgsmål og også foreslået, at du finder nogle at tale med. Det kan lyde nemmere sagt end gjort. Det kan fx være svært at finde ud af, hvordan man får begyndt på sådan en samtale. Hvis du har lyst til enten at drøfte det eller svare på spørgsmålene eller måske noget helt tredje, så er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Ligesom når du skriver et brev, er du også anonym her. Man kan ikke se, hvilket nummer du ringer fra.

Nogle gange kan det være rart at læse eller høre om andre, der har problemer og tanker som ligner ens egne. Her https://bornetelefonen.dk/brevkassen kan du finde breve om både skole og lavt selvværd. Måske kan det være en støtte for dig? Det kan også være, at der i nogle af brevene er nogle ideer, som du også kan bruge.

Det er nogle svære tanker du går med lige for tiden, men jeg tænker at du har en særlig styrke og en indsigt i dig selv, som kan hjælpe dig videre. Det første skridt er, at du tager dit problem og dine tanker alvorligt og det viser dit brev med al tydelighed, at du gør. Du er sej.

Mange hilsner og håb for din fremtid fra BørneTelefonen
 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat