Kære dreng på 11 år
Det, du beskriver, er noget som rigtig mange børn og unge kender til. Du har en alder, hvor du er ved at finde dig selv. Det er flot, at du kan sætte ord på dine tanker. Så du er rigtig godt på vej.
Når man er bange for, ikke at blive accepteret i en gruppe som den man er, så er det naturligt, at man prøver forskellige ting, for at "overleve". Det kan føles, som en måde at overleve på, at "gå ud af sig selv" og spille en rolle, som man tror vil virke. Andre bliver måske stille og generte, fordi de ikke føler sig trygge.
Det er naturligt for børn, unge og voksne at man fx. oplever at være én side af sig selv derhjemme, med familien. Og måske en anden side af sig selv, sammen med vennerne eller en sød pige. Men det lyder som om, at du ikke føler, at du kan være dig selv og slappe af. At det fylder meget og gør dig ked af det. Og sådan skal det ikke være.
Det lyder som om, at du har fået det bedre i klassen og er ved at falde til? Jeg tænker, at du måske kan justere lidt på din måde at være på, uden at det kommer til at have stor betydning for din plads i klassen. Du kan ligeså stille ændre på tingene, så du begynder at føle, at du er mere dig selv. Én lille ting ad gangen.
Derudover tror jeg, at mange drenge kender til, at konkurrere om at være den hurtigste, den modigste, den klogeste, den stærkeste, den sjoveste osv. Især når man er forelsket, fordi man gerne vil imponere.
Du fortæller, at når du er sammen med pigen du er lun på, så griner I og det er sjovt. Det lyder som om, at hun kan lide dig som du er. Måske kan du imponere hende ved, at vise hvem du er. Du kan vise hende, hvad du synes er sjovt og hyggeligt. Måske har du en bestemt interesse eller noget bestemt musik, som du kan dele med hende?
Det vigtige er, at du mærker efter, om du er okay med tingene. Det gør du allerede i brevet her, hvor du fortæller, at det gør dig ked af det, når du ikke føler dig som dig selv.
Du kan øve dig i, at lytte til dig selv og prøve at undgå, at gentage noget, som du synes er ubehageligt. Og prøve at undgå, at bryde de regler, som du ved skal overholdes. Det gør det ofte nemmere at slappe af og være sig selv, når man ved, at man ikke har gjort noget "forkert".
Det er ofte svært, at gøre dét, man selv føler er rigtigt, og ikke det, som man tror, at andre forventer. Men oftest har andre respekt for, at man tør sige fra, eller vælge noget andet end alle andre.
Hvis det fortsætter med at være utrygt, så tænker jeg, at det måske skal tages op i klassen. Hvis der er et fællesskab og en stemning i klassen, der gør det svært at føle, at man kan være sig selv. Det kan være vigtigt, at tale med læreren om.
Jeg tror, at du kommer til at klare dig godt. Du lyder som en moden dreng, der er inde i en god udvikling. Du er god til at mærke efter og reagere på det, der ikke føles rigtigt. Det er første skridt.
Held og lykke med at tage det næste! Du kan sagtens! Du er god nok, som du er.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
