Brev

Jeg er forvirret

Hej, jeg er en dreng på 15 år.

Jeg har svært ved nogle ting og jeg er meget i tvivl. I skolen er jeg velfungerende og får gode karakterer. Jeg har fine venner og jeg snakker godt med alle. Jeg har dog et par problemer.

Selvom jeg har det godt med alle, så har jeg det ikke særlig godt med mig selv. Jeg er lavere end de andre og jeg har ikke det samme smarte tøj som dem. Det er ikke på grund af mangel på penge, men fordi jeg ikke interesserer mig for det. Dog føler jeg mig stadig under dem på en eller anden måde.

Jeg fokuserer meget på, hvad andre synes om mig, selvom det nogle gange ikke er tydeligt. Efter skole tager jeg altid hjem, og jeg snakker sjældent med andre fra klassen og rundt omkring. Jeg snakker mere med venner fra udlandet på engelsk. Der føler jeg mig anderledes end de andre. De andre fortæller hele tiden om, hvordan de hele tiden er sammen og shopper i byen osv. Jeg har egentlig ikke selv lyst til det, men jeg føler mig alligevel lidt udenfor.

Så er der også en poge i klassen som jeg godt kan lide. Jeg ved bare ikke om hun kan lide mig. Det stresser mig hele tiden, hvad hun synes om mig osv. Vi har det fint sammen og griner. Det største problem er mig selv. Det tror jeg i hvert fald.

Jeg er lavere end hende, jeg er spinkel og jeg er ikke den mest “seje” gut i klassen. Jeg er i tvivl om jeg bare skal sige fuck it og spørge hende ud eller bare gå tilbage i mit hulrum derhjemme. Jeg føler mig lidt tom. Der sker ikke så meget i mit liv. Ikke særlig mange aktiviteter, og de få aktiviteter jeg har er ofte med mine forældre.
Jeg tror egentlig bare at jeg søger svar på nogle af de gåder jeg går rundt med.

kh forvirret dreng

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år,

Tak for dit brev. Jeg kan læse, at du er lidt forvirret og føler dig lidt anderledes end dine venner.

Du skriver, at du har det godt med alle fra klassen og trives i skolen, men alligevel synes du, at du er lidt anderledes og lidt udenfor. Det er ikke en rar følelse at gå med, men det er ikke så usædvanligt at opleve at man er anderledes i løbet af teenageårene. Og det kan føles svært at være anderledes, men det kræver også mod og en stærk person at være anderledes. Det kan også gøre at andre synes, at man egentlig er mere interessant end de andre, som er mere ens.

Du nævner selv at du fungerer godt i skolen, men ikke har mange aktiviteter efter skoletid sammen med vennerne. Jeg tænker at du måske kunne prøve at lave nogle aftaler med en eller nogle af dine klassekammerater efter skole, hvis du har lyst til det? Måske er der nogen, som du har det ok med?

Du skriver at du har kontakt til venner du taler engelsk med. Er det mon nogle du har kontakt med på nettet i forbindelse med spil eller interesser du har? Kunne du invitere en ven med hjem og vise det til ham? Så kan det være du kan gå med på shoppetur en anden dag og prøve hvordan det er, selvom man ikke selv er interesseret i shopping, så kan man få en fornemmelse af, hvad de andre har gang i.På den måde kan der lige så stille komme til at ske mere i dit liv udenfor skoletiden.

Jeg ved det kan være svært at tage det første skridt, men jeg har på fornemmelsen, at når du først har taget initiativ et par gange vil det føles OK – og at der er nok nogle af de andre der vil spørge dig om i skal “hænge ud sammen”.

Du skriver også at du kan lide en pige fra klassen, men er usikker på om hun kan lide dig. Det er aldrig til at vide før man spørger, men jeg tænker, at når i snakker og griner sammen, så synes hun nok også godt om det – eller at du i hvert fald ikke er helt forfærdelig…!! Jeg synes bestemt, at du bare skal bruge din styrk og sige fuck it og spørge hende ud! Go for it! Det kan jo give dig svar på, hvor I er i forhold til hinanden. Måske kan du starte med at spørge om, hun vil med til noget sammen med dig. Måske hjem til dig, hjem til hende eller et tredje sted, hvor I måske er i byen eller noget andet.

Jeg håber at du får mod til at tage kontakt til både venner og veninder og lave nogle aftaler, så der kan komme de aktiviteter i dit liv som du gerne vil have, og du kan føle dig mere med i hvad der foregår.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok! Hjælpesætning

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat