Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er flov over mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det er helt i orden du skriver herind. Vi modtager mange breve fra 17-årige.

Vi lever i en tid, hvor der er stort fokus på det perfekte. Men hvad er det perfekte? Og hvad gør det ved os, når vi higer efter det perfekte? Vi taler med mange unge, der som du har svært ved eget værd, at se de er helt ok, lige som de er. Ingen af os er perfekte og det må vi lære at leve med. Det handler om måden vi ser på os selv på, den værdi vi giver os selv. En øvelse kan være at prøve at bruge lidt tid hver dag på at tænke kærlige, positive tanker om dig selv. Fx hvad er du god til? Hvad er pænt ved dit udseende? Hvornår kunne du mærke der var nogen der var glade i dit selskab? Hvornår gjorde du andre glade? Hvornår gjorde en anden dig glad? Hvad gør dig glad? Prøv at brug lidt tid på det hver dag, og læg mærke til hvad det gør ved dig.

Hvordan ved du at fyre kun er sammen med dig når de er stive og liderlige? Måske er det slet ikke sådan det hænger sammen. Prøv at lave en anden fortælling når du har været sammen med en fyr. Det kunne fx være noget med, at han synes du er smuk, kærlig og intelligent, og du synes det samme om ham. Og derfor valgte du at være sammen med ham. For du vælger nemlig selv hvem du er sammen med og hvem du inviterer ind i dit liv. Lav nogle positive anerkendende fortællinger om dit liv. For hvorfor skal man lave dårlige fortællinger om sig selv. Det er der ingen der får noget ud af.

Noget af det mest tiltrækkende ved os mennesker, er når vi hviler i os selv og er glade for hvem vi er. Det er mere tiltrækkende end et godt udseende vil jeg mene. Indre styrke, tro på egne evner og kærlige tanker om andre mennesker, kan vi nemlig komme langt med.

Jeg synes ikke du skal droppe gymnasiet. Måske kan du tale med en studievejleder om hvordan du har det. vedkommende har helt sikkert talt med andre der har det ligesom dig og ved hvad der kan hjælpe dig…Eller er der en anden voksen der kunne være god at tale med? For tror det vil hjælpe dig at tale med en voksen.

Til sidst. Det der gør dine veninder perfekte er at de er søde og dejlige at være sammen med og at de vil lytte på dig. Og at du kan gøre det samme for dem. Det er ikke deres udseende alene. At øve sig i at øge selvværdet gør smuk. Det er ikke let, men man kan øve sig og så huske at tilgive sig selv, når man falder ned i hullet, hvor alt handler om perfekthed. Vi må prøve at kravle op igen og prøve at acceptere at det uperfekte liv også er perfekt.

Man kan øve sig selv på dette, men ofte er det godt med andre at læne sig op af, fx en voksen, eller måske via studievejlederen.  

Mange hilsner Børnetelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat