Kære pige på 12 år
Hvor er det godt du skriver til Brevkassen og fortæller hvordan du har det. Når noget er svært er det rigtig godt at dele det med nogen, eller at skrive sine tanker ned.
Det har du lige gjort – super sejt.
Det lyder som om at der er rigtig mange ting der går dig på lige nu. Og på mange fronter. Både i skolen og i din familie. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt for dig lige nu. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Måske har du endda overvejet om der er noget i vejen med dig?
Hvis du har tænkt sådan, skal du vide at, der ikke er noget i vejen med dig. Jeg har talt med en del unge på din alder der kender til følelsen – at være ensom.
Når du er 12 år er du på vej ind i puberteten, hvor der begynder at ske rigtig meget med kroppen. Der sker også rigtig meget med følelserne og humøret. Det skyldes hormoner.
Hormoner kan gøre en meget følsom. Man bliver lettere ked af det, sur, vred eller frustreret.
Samtidig kan det være en svær følelse at bære selv – det at føle sig ensom. Mennesker har brug for hinanden for at trives. Uden nogen der ser en og vælger en til, kan vi komme til at føle os ensomme. Jeg ved også at mange mennesker kan opleve det utroligt ensomt at være sammen med andre mennesker, som ikke rigtig forstår en. Mon det er sådan du har det?
Du syntes måske, at du har prøvet nogle af de ting som jeg tænker kunne være et skridt på vejen til at få det bedre, men du får lige mine forslag.
Jeg tænker at du måske kan overveje at tale med en sundhedsplejerske på skolen. Hun ved rigtig meget om pubertet, humør og følelser. Hun kan også være god at tale med, selvom det måske ikke handler om pubertet, men fx familieforholdene derhjemme.
Kunne det mon være en ide?
Du kunne måske også tage en snak med din lærer om, at du føler dig ensom i klassen. Læreren har nemlig et ansvar for at du trives i klassen. Måske er der andre i din klasse der har det lige som dig, uden at du ved det? Det hører jeg tit om.
Du syntes måske at alle de her ting er svære at tale om. Det kan jeg sagtens forstå hvis du gør. Jeg kan se at du er rigtig god til at formulere dig på skrift.
Jeg tænker derfor om det kunne være en ide at vise dit brev til brevkassen og svaret her til enten sundhedsplejersken eller din lærer? Det kan nogen gange være nemmere.
Du kunne måske vise det til sundhedsplejersken eller din lærer? Eller måske er der en sød voksen, der hvor du går til træning? Det lyder som om at den træning du går til, er en slags frirum for dig, hvor du faktisk har andre følelser end ensomhedsfølelsen. Er det rigtigt? Hvis det er, tænkte jeg også på, om du kunne træne lidt mere end du gør nu – og måske på den måde bruge lidt mere tid på noget af det du rent faktisk holder af?
Du siger også, at du engang snakkede godt med din bror, men ikke længere. Handler det mon om den jalousi, du fortæller om? Altså at jalousien har gjort, at du ikke længere har lyst til at tale med ham? For egentlig tænker jeg, at det kunne være godt, hvis I fik talt lidt igen. Han kender jo dig og jeres forældre rigtig godt, og vil måske kunne sætte sig ind i dine tanker om særligt det derhjemme.
Jeg tror det er vigtigt at du ikke går rundt alene med det her. Det er også nemmere at få støtte, hvis andre ved hvordan du har det.
Nu har du åbnet op for mig i brevet her, og det er allerede et rigtig godt skridt på vejen.
Det kunne også være du havde brug for at ringe og snakke med os på 111 116. Jeg ved at det tit hjælper at tale med en af vores søde rådgivere. Du kan også læse mere om, det at være ramt af ensomhedsfølelsen her: https://bornetelefonen.dk/ensomhed/
Jeg håber du har mod til at fortsætte med at være modig og få åbnet op for en voksen tæt på dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.
