Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er bange for at være for dum…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C

Først og fremmest vil jeg sige tak for dine rosende ord om vores arbejde på Børnetelefonen. Det er dejligt at vide, at du har haft glæde af vores hjælp. Det håber jeg også, du får denne gang.

Når jeg læser dit brev får jeg et indtryk af, at din intelligens, og det du kan præstere i skolen, har stor betydning for, at du har det godt som menneske. Er det mon rigtigt forstået?

Hvis vi som mennesker har en opfattelse af, at vi kun er noget i kraft af det vi kan præstere – du nævner, at det eneste der kendetegner dig i skolen, er din intelligens – kan vi komme til at frygte, hvad der vil ske, hvis vi ’mister’ det, der kendetegner os. For hvem er vi så? Det kendetegn eller omdømme vi har, bliver en del af den måde, vi kender os selv på, og tanken om ikke at kunne leve op til det, er meget skræmmende. Jeg tror det er det der sker, når du oplever frygten, for, at du måske ikke er klog nok – og det er en helt naturlig reaktion, som mange mennesker vil kunne genkende.

Derud over tænker jeg, at det er meget normalt, at man, hvis man fx starter i gymnasiet efter folkeskolen, oplever, at niveauet er højere, og at det er sværere at få de samme karakterer som tidligere. Det betyder ikke, at du ikke længere er ligeså begavet, men blot at der stilles højere krav. Hvis du spørger dine klassekammerater, oplever de sikkert det samme.

Selvfølgelig indeholder du meget mere end din intelligens, og jeg tror det er rigtig vigtigt, at de kvaliteter og gode sider du ellers har, bliver mere synlige for dig. Hvis de gør det, tror jeg, at du lettere vil kunne give dig selv nogle andre kendetegn, og så vil din trang til at være intelligent måske ikke længere fylde sig meget for dig. Man kan sige, at du på den måde også giver plads til at være andre ting, som er lige så betydningsfulde for, hvem du er som menneske.

Hvis du spurgte dine gode venner og familie om, hvad de ville fremhæve af positive træk ved dig – udover din intelligens – hvad tror du så, de ville sige? Det kan både være ting du er god til, men også mere menneskelige kvaliteter som fx, at du er hjælpsom, en god ven, sjov m.m. Hvilke ting, er du selv glad for?

Du kan måske bede dine venner og familie om hjælp til at give dig nogle andre kendetegn end din intelligens. Dermed ikke sagt, at den ikke skal kendetegne dig. Der skal også bare være plads til andre ting, så de ikke fylder det hele.

Hvis du træner dig selv i at tænke på alle de ting du ellers kan og er, tror jeg ikke det vil være så sårbart for dig, om du bliver optaget i Mensa eller ej, for du kan og er så meget andet. Så vil du måske bare trække på skuldrene og sige ’skidt pyt, jeg kan så meget andet’. Jeg håber, det giver mening for dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner

Børnetelefonen 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat