Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er autist

Hej, hvem det så end læser det her.
Jeg kom til at sende mit brev inden jeg blev færdig med det, så jeg prøver lige igen.

Det nogle måneder siden at jeg fik diagnosen autisme, og jeg synes bare det fkn nederen.

Jeg har altid haft svært ved at forstå, og jeg svarer tit
Hvorfor?
Hvad mener du?
Hvordan?
Og så videre
Folk omkring mig er ved at blive godt trætte af det. Jeg er meget på sociale medier fordi jeg ikke er så god til at være social i virkeligheden. Her er jeg så inde på grupper/servere med folk omkring min alder.
De er begyndt at blive “sure” eller at komme i mega øv humør når det sker (altså at der er noget jeg ikke forstår)
Og det gør mig bare så mega ked af det.
Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan på at forstå.

Jeg er også så heldig at have en mega dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i over et halvt år. Han altid har været støttende.
Men jeg kan ikke lade vær med at tænke at det må være mega nederen at have mig som kæreste, når jeg er såden her.

Det lige før at jeg er dummere end en på fem.

Det gør mig så ked af det, jeg går altid i seng med ondt i maven og jeg vil egentlig bare dø.

Hilsen dreng på 13, som synes alt bare er mega øv lige nu

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år!

Jeg kan se på dit brev, at du tit oplever, at folk ikke forstår hvorfor, du stiller mange spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at det må føles anstrengende.

Du fortæller, at du for nyligt har fået diagnosen autisme. Selvom det kan være nederen at skille sig ud – så kan der også være gode ting ved en diagnose.

Det kan nemlig føles som en lettelse, at andre mennesker ved, at der er en god grund til de mange spørgsmål fra dig. Efterhånden som du lærer mere om autisme, kan du måske også bedre forstå dig selv og dit behov for at spørge. Du spørger jo fordi, der er ting du har behov for at få fortalt.

Jeg kan se, at du ind imellem føler dig dum. Du kan være helt rolig: Selvom du nogle gange føler behov for at stille mange spørgsmål – så er du ikke dum. Diagnosen siger intet om, hvem du er, og hvad du kan. Du er stadig fuldstændigt den samme person, som før du fik diagnosen.

Alle mennesker har stærke og mindre stærke sider. Det er godt, hvis man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve med de sider, man nu har. Det vil du også kunne, tror jeg. Du virker som en tænksom person, der er opsat på at finde en vej frem. For eksempel skriver du jo til brevkassen.

Hvor er det rart for dig, at du har en kæreste, som du har haft i et halvt år og som altid har været støttende. Jeg tror, at I er gode sammen – for ellers havde I nok ikke været sammen i så lang en periode!

Hvis du har mod på det, kan du jo fortælle din kæreste om dine tanker. På den måde kan din kæreste bedre forstå, hvorfor du måske virker lidt bekymret eller stille – eller bare anderledes, end du plejer.  Det blive nemmere for din kæreste at støtte dig, når du er åben om dine tanker og bekymringer.

Måske kan du sammen med nogle voksne (dine forældre eller voksne fra skolen) søge mere information om autisme. Jeg ved, at der findes en organisation på området.

Det kan føles som en stor støtte at have kontakt til en organisation, hvor man kan få gode forslag og ideer – og hvor man måske kan møde andre, der også er nødt til at stille mange spørgsmål.

I det hele taget er det godt at være åben og fortælle andre om sine tanker og behov – præcis som du har gjort i dit brev til mig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat