Kære dreng på 12 år,
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, du har skrevet til BørneTelefonen. Her kan du nemlig dele dine tanker.
Det lyder bestemt ikke rart for dig, at du blusher, og føler dig utilpas. Jeg kan godt forstå, at det kan gøre dig nervøs og utilpas.
Først har jeg lyst til at fortælle dig, at det ret naturligt at blushe, når man kommer i situationer, som man ikke selv kan forudse. Det kan være ved fremlæggelser, eksamener, når man møder nye mennesker eller når nogle lige pludselig siger noget ret så personligt til én, som man ikke havde nogen idé om, de ville sige.
Der er dog stor forskel på hvilke mennesker, der blusher og hvor ofte. Nogle mennesker rødmer stort set aldrig, andre rødmer. Det er især unge, som dig, der oplever, at rødmen optræder – mere og mere.
Selvom det kan være irriterende for dig, at du blusher, kan det opfattes af andre som tillidsskabende. Du virker nemlig ægte og troværdig på andre, når du rødmer. At blushe viser også, at du mener det, du siger. Det sker nemlig ikke frivilligt. Det er lidt som en refleks, som man ikke helt kan styre.
Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men det opfattes ikke lige så slemt af andre, som du selv føler det.
Erfaringer viser, at for de fleste, der blusher, er det ikke selve det at blive rød i hovedet, der er ubehageligt. Det handler mere om éns egne tanker om, hvad andre tror om én selv. Og det er præcis det, som man selv forestiller sig, at andre tænker om én, der gør at man rødmer.
At rødme kan også være fordi, at du fortryder noget, som du lige har sagt. Måske fortæller din samvittighed dig, at hvis pigen får af vide, at du ikke kan lide hende. Vil hun så blive ked af det? Det var ikke din mening, at hun skulle blive såret. Måske kan du følge mig i det?
Når de andre piger fortæller dig, at pigen fra din klasse godt kan lide dig og spørger dig om, du også kan lide hende. Så tænker jeg, at det er meget naturligt, at du blusher. Det er jo lidt et privat spørgsmål at stille dig.
For det første så bliver du overrasket over, hvad de fortæller dig og for det andet, gætter jeg på, at selvom du ikke har samme følelser for pigen, så bliver du nok alligevel glad for at nogle kan lide dig.
Det er for de fleste en dejlig følelse, når man ved, at andre kan lide én, selvom du ikke kan lide pigen. Kan du mon følge mig?
Det er naturligt for især unge at opleve at blushe. Jeg tænker ikke, at du helt kan forvente at blushe forsvinder – lige med det samme. Angsten forsvinder først, når du har været i nye situationer, hvor du forsøger at forene dig med frygten for, at du blusher. Du kan fx forsøge at tænke, at det er OK, at du blusher eller fx kan du også forsøge ikke at ’overtænke’ i situationen eller gå og frygte at du blusher.
Jeg ved fra andre unge, at det har hjulpet dem at sige det til andre. Du kan fx sige: ”Jeg ved godt, at jeg blusher – lige nu. Det faktisk fordi, at jeg ikke kan lade være med at tænke om, jeg gør pigen ked af, at jeg ikke har de samme følelser for hende” eller ”Det bliver jeg da glad for at høre. At hun kan lide mig. Jeg synes også at hun er sød, men jeg har ikke helt de samme følelser for hende.” Har du mon mod på det?
Uanset om det handler om at blushe eller andre ting om os selv, som vi har svært ved, så gælder det om at acceptere os selv. Vi finder nok først ro, når vi accepterer os selv og har fokus på alle de positive ting om os selv – og ikke kun svagheder.
Du er super modig, og jeg fornemmer, at du har en helt særlig styrke til at acceptere dig selv og din naturlige blushing.
Hvis du har lyst til at læse mere om at rødme, kan jeg også anbefale dig at læse et andet svar i Brevkassen.
Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar. Du har allerede taget dit første skridt ved at skrive ind til mig. Du er velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Kærlige hilsen
BørneTelefonen
