Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jalousi

Hej <3

Jeg har den her veninde, der bare har alt hvad jeg vil have.
1. hun er model, hvilket er min største drøm.
2. hun styrer for vildt til teater… Jeg er lige så god som hende, men alle de andre i drama-gruppen kommer altid hen til HENDE og siger at hun er vildt god. Hvilket jeg også tit får af vide, men hun spiller altid hovedrollen, og jeg har altid højst 7 replikker.
3. hun har en dejlig kæreste, og de har været sammen i over 1 år.
4. alle kan lide hende.
5. hun er utrolig smuk… alle kommer hen og siger til hende, at hun er vildt smuk. Det får jeg aldrig af vide at folk, altså bortset fra min mor -_-
6. hun er moden, nærmest som en voksen.
7. hun har mit drømmeliv…. hun er jo model, men hun brokker sig altid over det… og så skal jeg bare høre på at hun ikke gider det så meget som mig, men alligevel er det HENDE der er det og ikke mig. og så får hun jo også alt opmærksomheden til teater, for jeg vil med glæde spille en hovedrolle men hun sider altid og siger at hun ikke vil, men hun gør det jo alligevel

pointen er:
jeg vil det mere en hende, men alligevel er det hende der har det.

jeg ved det…. jeg er jaloux, men jeg ville ønske at jeg bare fik LIDT af den opmærksomhed hun får

hendes liv er jo perfekt -_-

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev! Du er god til at beskrive de følelser, som jeg ved, at mange mennesker kan opleve at få, ift. veninder/venner eller andre. Først og fremmest må jeg starte med at fortælle dig, at ingens liv er perfekt, selvom det kan tyde på det. Selvom din veninde både har en kæreste, er model og får meget opmærksomhed, så kan hun stadig blive ked af det over ting, som du også kan blive ked af det over. Hun kan endda også få en bums, blive slået op med eller måske indimellem have sure tæer. Det jeg siger her er, at hun er helt ligeså perfekt som du er perfekt.

Desværre er vi mennesker bare lavet sådan, at vi kan blive misundelige på andre, der virker til at være pænere, sjovere og bedre end os selv. Sådan er det, helt fra vi går i børnehave.

Men i virkeligheden handler det faktisk ikke så meget om din veninde, men i stedet om, hvordan du ser dig selv. Som du måske også kan mærke, bliver man sjældent særlig glad af, at gå og være misundelig. 

Derfor tænker jeg, at du skal huske på, at du er mindst ligeså perfekt, ved at bruge "ALT eller INTET reglen"! Den regel betyder, at man ikke bare kan ønske sig nogens flotte hår, en anden piges opmærksomhed, og en tredje piges kæreste. Hvis man ønsker noget en anden har, skal man forestille sig, at bytte alt det de har, eller intet af det. Så tænk igen, om du virkelig ville have ALT hvad dine veninde har? Hendes mor og far, hendes hus og værelse, skoletaske og ALT? Måske kan du så mærke, at der faktisk er mange ting ved dig du ikke vil bytte med? Der er nemlig helt sikkert, rigtig gode ting ved dig og dit liv.

Det er sådan, at vi kan alle noget forskelligt, og det er måske dét du skal tænke på når du bliver jaloux? At du er helt som du skal være! Du kan og har, ligeså meget dejligt som din veninde. Også selvom, at du oplever, at hun fx. er mere populær til teater. Selvom det måske er svært, så prøv at vende fokus mod dig i stedet, og opdag at dén du er, er det der gør dig til perfekt og unik!

De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat