Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Intet selvværd

Jeg går er ret så ked af det her på det seneste. Jeg føler at jeg intet er værd, og at jeg ligeså godt kunne blive væk for altid.

Jeg er klassens stille pige, men ikke i frikvaterende eller i fritiden, kun i timerne når det gælder om at række hånden op, jeg gider ikke række hånden op, fordi jeg bliver rød i hovedet hver gang, selv hvis jeg er sikker i svaret.

Generalt er jeg rød i ansigtet hele tiden. Derfor rækker jeg ikke hånden op i timen, det ødelægger hele mit liv, føler jeg.

Jeg får dårlige karakter, holder mig væk fra drengene i klassen, ellers blive jeg rød i hovedet, tror også de synes jeg klam fordi jeg altid er rød i hovedet, jeg kan ikke møde nye mennesker uden at være rød i hovedet, jeg kan ikke være ude at shoppe uden at være rød i hovedet, der er bare så mange ting, som jeg bliver rød i hovedet, det eneste tidspunkt jeg er normal er når jeg er hjemme, det ret trit synes jeg, ville gerne slle mulige ting, men flok glor som om der står idiot i panden af mig,

det er mega irriterende og kan ikke holde det ud,

Jeg føler også hele min klasse ikke kan lide mig, de viser det ikke føler mig bare usynlig.

F.eks. Hvis 3 af pigerne fra klassen går sammen og jeg også er der, kan en dreng finde på at sige Hej til de andre men ikke mig, det rør mig ikke, det bare underligt, og alle gør sådan, men pigerne har det helt fint med mig. (vi er kun 5 piger i klassen)

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Der er mange, der har det som dig. Der bliver røde i hovedet, hver gang de skal sige noget. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er så irriterende. Men husk: at det er helt normalt. Og der er ingen, der lægger mærke til det, på samme måde som dig! 

Det sker ofte, når man bliver usikker på sig selv. Og det bliver nok værre, fordi du går og frygter, at det sker. Hvis du hele tiden går og tænker på, at det ikke må ske - så sker det nemmere, fordi man fokuserer sådan på det.

Jeg tror faktisk godt, at du kan gøre noget ved det. Husk på, at det kun er dig, der hele tiden tænker over, at du bliver rød i hovedet. Andre ser det måske slet ikke. Selvom det kan føles sådan.

Så i stedet for at have fokus på, at du ikke må blive rød i hovedet, kan du fokusere på ting som: At du gerne vil turde sige noget i timerne. At du gerne vil kunne være ude blandt andre mennesker osv. Fokusér på det  hyggelige - fx hvis du er sammen med nogen, så mærk efter det der er godt ved det. Se på andres smil til dig. Kigger andre også på dig fordi; de synes du er rar, sød, sjov, klog, smuk - alt det positive andre vil dig, kan du komme til at glemme, når du kommer til at forkusere på dig selv og farven rød. 

Når du først får fokus over på noget andet, kan det være det allerede hjælper dig. Hvad tænker du mon om det?

Måske du kan sætte dig ned, og skrive ned, hvilke ting du godt kunne tænke dig, at få det nemmere med. Noget du gerne øve - træne.
Bagefter kan du udfordrer dig selv lidt ad gangen. For selvfølgelig sker det ikke fra den ene dag til den anden. 

Du kan måske starte med at sige til dig selv : I denne her uge skal jeg række fingeren op én gang. Det skal selvfølgelig være noget, du føler dig sikker i. Det kan være i den time/lærer, du er mest tryg ved. Prøv at holde vejrtrækningen rolig, så bliver du også mere rolig over tid.

Det kunne også være: I denne her uge skal jeg gå forbi én fra min klasse og sige hej.

Jo mere du øver det, jo nemmere bliver det. Det kan godt tage lidt tid, men læg mærke til de bitte små gode forandringer, du laver.

Med tiden kan du udfordrer dig selv mere og mere. Det kan være, at du til sidst  rækker fingeren op hver dag.

I forhold til det med, at du ikke tør række fingeren op i klassen, tænker jeg at det ville være en rigtig god idé, at tale med din lærer om det. Du er på ingen måde, den første elev de har haft, der har det sådan. Måske din lærer kan støtte dig i, at blive bedre til det.  Det kan svært at sige til sin lærer, men kunne dine forældre hjælpe dig eller vil det være ok at skrive med din lærer over intra? Du kan skrive til din lærer, hvordan du har det og du gerne vil have hjælp til at kunne slappe lidt mere af i timerne. Sammen med din lærer kan du aftale, hvordan det kan lade sig gøre i dit tempo.
 

Jeg håber, du har mod på at prøve og få talt med de voksne - og måske også en god veninde om det.

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat