Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ikke mig selv i skolen.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit flotte brev. Jeg er meget imponeret over din evne til at beskrive vanskelighederne ved at slippe ud af de roller, man nu en gang er blevet tildelt eller har taget i et fællesskab. Jeg tænker, at du beskriver en følelse som mange unge mennesker kan have indeni. Samtidig får du formuleret frustrationen over de fastlåste roller og ønsket om at åbne dig mere op og vise hvem du også er.

Som jeg læser det, har I gået i klasse sammen i mange år. Det er meget typisk, at man får forskellige roller i klassen, som kan være svære at bryde ud af. Omvendt kan man sige, at I alle sammen udvikler jer igennem årene, og derfor er det naturligvis og også almindeligt at rollerne ændres en anelse. Som mennesker er vi vant til at tingene er på én måde, og derfor vil der altid være nogle, der reagerer, hvis man opfører sig anderledes end de forventer. Jeg tænker dog ikke, at det er grund til at du ikke skal vise dit sande jeg.

Når jeg læser dit brev, oplever jeg, at du er en intelligent og moden pige, der har meget at byde på. Det er da synd og skam, hvis du ikke føler at du kan vise det. Du skriver, at når du er sammen med andre venner og veninder uden for skolen, kan du godt være dig selv. Jeg bliver nysgerrig på, hvad de største forskelle er på den pige dine klassekammerater møder i skolen og så pigen uden for skolen? Måske kunne det være en god øvelse for dig at nedskrive nogle af de kvaliteter, du er særlig glad for ved pigen uden for skolen? Når du har gjort dig mere klart, hvad det er, du kan, sammen med dine veninder uden for skolen, kan du måske vælge en eller to sider du kan have lyst til at fremhæve ved dig selv i skolesammenhænge.

Det kan også være, at det kunne være interessant for dig at holde en fest eller en hyggeaften, hvor du både inviterede nogle veninder fra skolen og nogle af dem du kender uden for skolen. På den måde kommer dine klassekammerater til at se dig i en anden sammenhæng og oplever sider af dig som de ikke kendte. Hvordan ville det være, tror du?

Her til sidst vil jeg blot påpege, at det at du har søgt ind på et gymnasium langt væk fra alle du kender, fortæller mig at du er moden, modig og langt fra den indelukkede pige som dine klassekammerater ser. Igennem hele dit liv, vil du møde mennesker, som kan finde på at kigge skævt til dig eller kommentere. Det kommer ofte af deres egen usikkerhed, og jeg håber at du vil kigge på dig selv og sige at du er god nok uanset hvad du til tider kan føle at andre siger eller gør.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Med venlig hilsen

Børnetelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat