Brev

Hvordan viser jeg mine følelser?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tak for dine tanker og spørgsmål omkring det her med at turde vise følelser. Jeg kan forstå på dit brev, at du er træt af, at du ikke tør stole på folk og vise dem, hvad du føler.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du faktisk på mange måder lyder som et åbent menneske. Du tør jo netop fortælle højt, hvad der er svært. Jeg ved godt, det er anderledes, at skrive ind til Brevkassen, fordi du hér kan være anonym. Men alle de overvejelser, du gør dig i forhold til at udtrykke følelser, siger mig, at du selv tænker meget over, hvad du kan gøre for at blive bedre til at stole på de personer, du har omkring dig. Det er for mig at se første skridt. Du skriver, at du har brug for noget mere specifikt, du kan gå ud fra. Jeg vil forsøge at hjælpe dig videre med det.    

Jeg kan forstå, at det lige nu især er i forhold til ham fyren, at du har svært ved at fortælle ærligt, hvad du føler. Jeg tænker på, hvem du ellers oplever, at det er svært at snakke åbent med? Har du andre eksempler, hvor du har svært ved at lukke folk ind? Jeg får lyst til at spørge dig, om du også har oplevet situationer, hvor du oplevede, at du turde vise dine følelser? Fx sammen med en veninde, din mor eller en anden person? Jeg spørger, fordi det måske kunne hjælpe dig til at finde ud af, i hvilke situationer det faktisk er okay for dig at vise sårbarhed. Jeg tror, at man i højere grad tør vise følelser og sårbarhed, når man møder andre personer, der viser, at de vil lytte. Omvendt kan det være svært at åbne en snak med personer, der selv virker indadvendt. Måske kan man stille det sådan her op: du er ikke nødvendigvis en person, der er sindsyg dårlig til at vise, hvad du føler. Men du har måske oplevet situationer, hvor nogle, du regnede med ville lytte, ikke gjorde det. Du skriver selv, at det, at din far har grint af dig i dine allermest sårbare øjeblikke måske har gjort, at du er bange for at vise, hvad du føler. Jeg ved ikke, om du har fortalt nogen om dine skuffelser og dårlige oplevelser med din far? Ved din mor fx, at du altid er bange for, at han stadig begynder at grine af dig, hvis du spørger om noget? Jeg ved ikke, hvor tit, du ser din far nu? Jeg forestiller mig, at det må kræve meget energi af dig, hver gang du er sammen med ham. Jeg tror, det er vigtigt, at du taler med nogen om dine oplevelser med og tanker omkring din far. Kan du komme i tanke om en person, som ville lytte? Har du lyst er du meget velkommen til at ringe til ind til Børnetelefonen. Vi vil meget gerne lytte til dig.  

Du skriver, at du har brug for andet og mere hjælp end bare: "du bliver nødt til at åbne dig mere op". Jeg ved ikke, om det er et råd, du har fået af andre, du allerede har snakket med? Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er nemmere sagt end gjort.

Du skriver, at du er bange for folks reaktion, hvis du viser dem, hvad du føler, og at du ikke tør stole på nogen, før de beviser over for dig, at de er ”gode nok”. Her tænker jeg igen, om du måske også har nogle oplevelser med nogen, du godt turde lukke ind? Kan du komme i tanke om nogle situationer, hvor det faktisk var okay for dig at vise, hvad du følte? Det kan være rigtig svært at vise sårbarhed, hvis man er bange for, hvad folk vil tænke om én. Det interessante er dog, at vi meget sjældent ved, hvad den anden vil tænke. Det kan vi kun gætte os til. Hvad forestiller du dig, at ham fyren vil sige til dig, hvis du i morgen siger højt, at du gerne vil kunne kalde ham din? Nogle gange handler det 'at turde' også om, at man stoler på sig selv. Altså at man har tillid til, at man godt kan.

Derfor bider jeg også mærke i dine tanker omkring bekræftelse. Du skriver, at du tit skal bekræftes i, at du er god nok. Først vil jeg sige til dig, at det er dér for mig at se ikke noget galt med. Jeg tror netop, at det er igennem familie og venners accept og støtte, at man kan lære at holde af sig selv og måske blive stolt over hvem man er, og noget man kan. Når det er sagt, så kan man ikke kun leve på andres bekræftelse.

Derfor tænker jeg, at det kunne være en god øvelse for dig, at finde frem til noget, der gør dig glad. Noget du godt kan lide at lave. Det kan være mange ting, fx noget du laver i din fritid. Hvis du har lyst kan du skrive en liste over de ting, som du synes, at du er god til. Det kan også være du har lyst til at prøve kræfter med noget nyt – en ny hobby, et nyt projekt, en ny sportsgren. Bagefter kan du så udvælge noget fra listen og undersøge, hvordan du kan dyrke en eller flere af dine interesser. Måske har en af dine veninder lyst til at være med. Min tanke bag dette råd er, at du får mere mod på at gøre noget, som du har lyst til - og ikke for at søge efter bekræftelser hos andre...         

Til sidst vil jeg igen minde dig om, at vi meget gerne vil snakke videre med dig enten på chatten eller telefonen. Måske har du, når du har læst mit brev, stadigvæk brug for mere specifikke råd.

De bedste hilsener

BørneBrevkassen  

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat