Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan skal jeg markere?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære Pige på 12,

Jeg tror at rigtig mange børn og unge sidder med de samme tanker - der er nok også andre i din klasse, der har det på samme måde som dig. Derfor vil det måske være en idé at få jeres lærer til at snakke om gode måder at I kan øve jer sammen i klassen?

Du har allerede har gjort/gør en del, for at prøve. Det skal du have stor ros for. Det er også godt, at du snakker med dine forældre om disse tanker. Jeg håber, at de støtter dig og på bedste vis hjælper dig med gode ideer til at kunne markere i timerne.

Du har også prøvet at snakke med lærerne, men der sker intet. Jeg tænker, at du sammen med dine forældre må forsøge at tale med dem igen. Lærerne er vigtige i den proces om at række hånden op. Det er lærerne, der skal hjælpe dig med at få mod på at række hånden op. Det kan være aftaler om, hvordan det bliver bedst for dig at øve - måske har du nogle idéer til, hvordan det kan øves i klassen sammen med lærerne.

Det er godt, at du forsøger at sætte mål for dig selv. At du skal række hånden op en gang hver time. Måske er målet for højt. Hvad med at starte med at markere en gang om dagen? Jeg tænker også, at det kan være en idé at bede en lærer om at tage dig i en time. I kan evt. aftale inden timen, om du har mod på det eller ej. På den måde, vil du også løbende få snakket med din lærer om det.

Det kan også være, at I aftaler at du rækker hånden op lige i starten af timen og siger noget. Det behøver ikke at være noget læreren har spurgt om, det kan også være noget du vil sige eller spørge læreren om. Det kan fx være: "Var det til på fredag, at vi skulle læse til side..." Selvom du nok ved, at læsningen er til fredag, så kan du bruge det til at øve dig i at række hånden op og sige noget. Når det føles ok, så kan du, dine forældre og lærerne aftale noget nyt I skal øve sammen.

Jeg synes, helt bestemt, at lærerne skal støtte og hjælpe med, at du bliver så tryg i klassen, at det bliver ok at række hånden op og sige eller spørge om noget. Det er vigtigt, at lærerne også ved, at de har ansvar for at eleverne har det ok i deres klasse og undervisning.

Det er ikke ok, at de bare fortæller dig, at du dumper i alle mundtlige eksaminer, hvis ikke du bliver bedre til at række hånden. Det er altså en stor trussel og ansvar de giver dig. De skal jo også hjælpe dig med at blive bedre til det. Og der jo mange år til at øve sig på det. Derfor kan det være en idé, at dine forældre også spørger lærerne: "Hvad kan vi gøre derhjemme og hvad kan lærerne gøre i skolen, så det bliver mere ok, at række hånden op og sige noget?" 

Jeg ved ikke om jeg tror, at det er en løsning, at skifte skole. Det kommer jo an på, hvor du har det bedst og vil være mest tryg. Men det er selvfølgelig noget du skal snakke med dine forældre om.

Jeg håber, at du kan bruge ideerne. Og så vil jeg minde dig om, at det er super sejt, at du klarer dig godt i skolen. Det med at markere, tror jeg nok skal komme, med den indsats du allerede har gjort og med støtte fra lærerne og forældre.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat