Hjælp, ven der har det virkelig skidt

Kære dreng på 18

Tusind tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver, din veninde er heldig hun har en ven som dig.

Det er, som du skriver, et meget følsomt område, når en ven har det rigtig skidt. Hvordan hjælper man bedst? Er det ved at presse på for en løsning, er det ved at gøre tingene for hende, eller er det ved at støtte hende i den proces, hun er i....eller alle tre metoder?

En god ven er uvurderlig, både til at fortælle de svære ting til, men også fordi man føler sig godt tilpas sammen med en ven. Man kan, for en stund, glemme det der gør ondt og bare føle sig som en normal teenager. Du har din venindes tillid og fortrolighed. Du er måske den eneste, hun tør fortælle præcis hvordan hun har det. Det er helt sikkert en kæmpe stor trøst for hende, at hun har en god ven som dig.

Når man skærer i sig og har overdreven madkontrol, handler det ofte om stress. Der sker ting i livet, som man ikke synes, man har kontrol over, og ofte sker der måske flere ting på en gang. En af de ting, man ikke har kontrol over, er puberteten. Hormonerne raser i kroppen, og der sker virkelig meget på det følelsesmæssige plan.

Men der kan også være andre faktorer, der kan medvirke til, at man føler sig presset. Hvis man har oplevet svigt, at blive løjet for, at blive afvist, at føle sig udnyttet, at være perfektionist, at familielivet er særlig svært og turbulent, eller hvis man er en sensitiv person.

Du skal vide, at det ikke er dit ansvar, at din veninde har det skidt. Det er hendes forældre, der har ansvaret for at hjælpe hende. Derfor vil det også være en god ide, hvis din veninde involverer dem hurtigst muligt. Det er tit, når forældrene kommer ind i billedet, at der begynder at ske noget. Eventuelt kan du hjælpe hende med at skrive det hele ned i et brev til dem, det kan nogle gange være en lettere måde at komme igen på.

Andre voksne, der ikke er hendes forældre, kan også være en god hjælp. Prøv at spørge ind til, om der måske er voksne i hendes omgang, hun kunne forestille sig at tale med. Det kunne være en tante, en lærer eller vejleder fra skolen eller måske hendes læge.

Hun kan også ringe til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Du kan se deres åbningstider og nummer her: www.selvskade.dk.

Måske kunne du foreslå din veninde at skrive. Det kunne være i form af dagbog, hvor hun skriver, når hun har lyst eller hver dag. Jeg ved, at det kan være en selvhjælp, en form for terapi, en måde at få lidt luft på i hverdagen.

Jeg tænker, at hvis du vurderer, at du en dag bliver nødt til at sige det til hendes forældre, så er det vigtigt, at du bevarer tilliden imellem jer og fortæller hende, at du går til hendes forældre, selvom det er mod hendes vilje, fordi du kan se, hun skader sig selv, og du gør det ud fra kærlighed og respekt for hende.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen