Kære pige på 17 år
Tusind tak for dit brev! Det lyder som om, at du går rundt med nogle svære tanker og følelser, og jeg synes derfor, det er stærkt af dig, at du har fundet mod til at skrive herind og fortælle om dem for første gang. Det er et virkelig godt skridt på vejen mod, at du får det bedre.
Jeg kan godt forstå, at du synes, at tankerne omkring din krop og mad fylder for meget i dit hoved. Og jeg kan også godt forstå, at du er bekymret over de ændringer, du mærker på din krop. Det virker som om, du faktisk også ved noget om, hvornår kroppen har det godt, og hvornår den ikke har det så godt. Det er en rigtig god egenskab at kunne mærke, hvordan man har det, og hvordan ens krop har det – det er nemlig ikke altid, at det er så let.
Men når du nu faktisk er god til at mærke, at din krop måske ikke fungerer, som den skal lige nu, er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan du kan få hjælp til at gøre din krop rask igen. Jeg ved fra mange andre unge piger, at det godt kan virke skræmmende at skulle tale med nogen om sine tanker omkring krop og mad. Alligevel er det vigtigt, at man får det gjort, for som du selv har mærket og selv skriver, så har du virkelig brug for at få noget hjælp til at blive rask igen.
Jeg ved ikke, hvordan du snakker med dine forældre, men hvis du snakker fint med dem, tænker jeg, at det måske ville være rart for dig at starte med at tale med en af dem om, hvordan du har det. Når I har talt sammen om det, kan I også tale om, hvordan du kan få det bedre. Det er tit noget, man har brug for en læges hjælp til at finde ud af. Det kan måske virke lidt overvældende at skulle til lægen, men lægen er faktisk rigtig god til at finde ud af, hvilken hjælp man har brug for.
Måske tænker du, at det vil være ubehageligt at få hjælp, hvis der er nogen, der så vil have, at du skal tage på i vægt. Men hvis man får fortalt lægen, at man har det rigtig svært med at skulle tage på, og at man har svært ved at slippe tankerne omkring udseende og mad, kan lægen henvise til en diætist eller psykolog, som kan hjælpe en med at bearbejde alle de tanker, man har omkring mad og kroppen. På den måde kan man, sammen med de mennesker, man får hjælp af, finde et tempo, der passer til en.
Hvis du ikke synes, at du kan tale med dine forældre om det, kan det være, at du kan komme i tanke om en anden, du har lyst til at tale med. Det kan være en moster, en venindes mor eller en lærer på din skole. Det kan også være, at du kan starte med at tale med en veninde, som så måske kan hjælpe dig med at få talt med en voksen – eller gå med dig til lægen.
Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116 111. Det kan være, at du har lyst til at øve sig lidt på, hvordan du skal fortælle om det hele, og det kan også være, at du har brug for at snakke lidt mere om, hvordan man kan få hjælp til at komme ud af de tanker, man kan have, omkring mad og krop. Vi sidder klar ved telefonerne, og vil meget gerne tale med dig om det, du har brug for at tale om. Det vigtige første skridt er, at du får talt med nogen.
Kærlige tanker og hilsner
BørneTelefonen
